Skip to main content

Praktisk under besøget

Garderobe

Du finder aflåselige garderobeskabe i DAC Welcome, hvor du også køber billetter. Du må ikke tage rygsække og kufferter større end A3-format (28 x 38 x 13 cm) med i udstillingerne.

Bemærk også, at garderobeskabene desværre ikke kan håndtere større bagage. Alle større tasker og paraplyer skal tjekkes ind i billetsalget.

Rygning

BLOX er et røgfrit hus, og det er størstedelen af udearealerne også. Du finder et afmærket rygeområde ud mod Frederiksholms Kanal ved siden af BLOX EATS.

Medbragt mad

DAC i BLOX har desværre ikke noget ledigt rum, hvor man kan spise medbragt mad. Derfor kan du ikke have din egen mad med, når du er gæst i DAC, hverken på trappen, i Welcome, garderoben eller udstillingsrummene. Undtagelsen er skolegrupper, der har bestilt et undervisningsforløb i Educatorium, som kan spise madpakker her efter forudgående aftale.

DAC har en cafe, hvor man kan købe mad i forskellige prislag.

Fotografering

Som gæst må du gerne tage fotos i vores udstilling. Men skal du bruge billederne til professionelt brug skal du have en aftale med os. Kontakt vores presseansvarlige for at få en aftale. Vi beder dig vise hensyn og ikke tage billeder af andre gæster, eller af DACs personale uden tilladelse.

Kæledyr

Du må ikke medbringe kæledyr i bygningen. Førerhund er tilladt.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Udfyld formularen, så sørger vi for, at din besked når frem til den rette afdeling. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.