Skip to main content

Besøg for børn og skoler

Børn

Børn under 16 år skal følges med en voksen, når I besøger Dansk Arkitektur Center.

Vær opmærksom på de børn du har med under hele besøget – både for deres sikkerhed og i respekt for andre gæsters oplevelse.

DAC er et udstillingscenter, og selvom vi har aktiviteter for børn, skal plads til fordybelse respekteres. Vis hensyn og undgå at løbe eller råbe i udstillingen.

Det er desværre ikke muligt at afholde børnefødselsdag i DAC. Vores tilbud til børn omfatter familieværksteder, rutsjetur i DAC Slide, undervisningsprogrammer for skoleelever og et formidlingsspor i børnehøjde, som er lagt ind i alle udstillinger.

Har du klapvogn eller barnevogn med, har vi elevatorer og lifte, der sørger for niveaufri adgang ind og rundt i bygningen.

Der er tre pusleborde på toiletterne: ved DAC Café, ved Educatorium og bag DAC Design Shop.

Skoleklasser, daginstitutioner mv.

Der er gratis adgang for børnehaver, skoleklasser og undervisningshold fra ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, samt deres lærere eller pædagoger, men vi skal vide på forhånd, at I kommer. Læs mere her.

Hvis du skal herind med din klasse eller hold, skal du skrive til os på forhånd på info@dac.dk eller ringe på tlf. 32 57 19 30 og fortælle os, hvornår og hvor mange I kommer. Hvis vi har fuldt hus den ønskede dag, forbeholder vi os ret til at foreslå en anden dag.

Hvis I kommer uanmeldt, vil I kunne blive afvist ved ankomst, hvis vi har fuldt hus. Elever kan ikke gå ind på almindelige gratis børnebilletter, heller ikke selvom de er bestilt online på forhånd.

Læs mere om besøg på egen hånd.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp?

Udfyld formularen, så sørger vi for, at din besked når frem til den rette afdeling. Vi vender tilbage til dig hurtigst muligt.