Skip to main content

Fang din by 2018: Mit hjem i byen

Udstilling

8. jun. - 11. okt. 2018

Hvad får os til at føle os hjemme i byen? Er det i byens fællesskaber, i livet mellem husene, på de åbne pladser eller i en stille park? Du kunne opleve DACs første udendørsudstilling der foregik på Bryghuspladsen foran BLOX.

Fra 8. juni – 11. oktober kunne du opleve årets Fang din by udstilling på Bryghuspladsen foran BLOX. Billederne i udstillingen var kurateret ud fra de mere end 2600 bidrag til konkurrencen, som var delt op i en åben konkurrence og en skolekonkurrence.

Temaet for årets udstilling var ’mit hjem i byen’, i tæt dialog med DACs store åbningsudstilling Welcome Home. De deltagende fotografer havde forholdt sig til, hvordan man føler hjemlighed i byens mange forskellige rum. Er det når man er alene i en park, eller når man er blandt mange mennesker på en af byens pladser? Er det i byens gamle og velkendte steder, eller det i højere grad i et af byens mange nye byrum.

Du kunne gå på opdagelse i udstillingens mangfoldighed af billeder af hjemlighed i byen. Du kunne interagere med udstillingen ved at vinkle billederne efter lyset og opleve i såvel frø- som fugleperspektiv.

I forbindelse med åbningen lancerede vi 5 forskellige guidede ture gennem vores app, hvor man via billeder fra Fang din by kunne blive guidet rundt til udvalgte locations i København. På turene bliver du guidet rundt i hjørnerne, hvor mennesker rent faktisk bor og lever deres liv.

Vinderne og de udstillede billeder var udvalgt af en professionel jury, som, udover Jan Gehl, bestod af Maja Dyrehauge Gregersen, leder af Copenhagen Photo Festival, og Kristine Kern, leder af Fotografisk Center.

Del dine egne billeder af dit hjem i byen via:

#fangdinby2018

#fangdinby

  • Vinderbilledet fra 2017

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Copenhagen Photo Festival