Welcome Home
Udstilling
7. maj - 23. sep. 2018
Arkitekter tegner huse. Mennesker skaber hjem. Derfor er arkitekturen intet sted så nærværende og afgørende, som i de bygninger, der danner rammen om det levede liv. Hvor, hvordan og med hvem, man bor, betyder uendeligt meget for vores livskvalitet. Netop derfor var hjemmet rammen for den første udstilling i DACs nye hjem i BLOX.

Udstillingen viste de historiske nybrud, der har formet måden, vi bor på – fra industrialisering og verdenskrige til megacities og truende klimakriser. Den satte fokus på de aktuelle udfordringer, der påvirker vores boliger i dag. Og den undersøgte, hvordan vi kommer til at bygge og bo i fremtiden.
Se vores kuratorer Ingeborg og Jesper fortælle om udstillingen.
"Fremtidens bolig er allerede bygget. Om 30 år kommer de fleste danskere nemlig til at bo i boliger, som allerede står i dag. Så hvordan kan vi opgradere nutidens boliger, så de lever op til fremtidens krav om bæredygtighed, nye familieformer og forandrede drømme? Det og meget mere vil vi rigtig gerne debattere med danskerne."
Multiple shadow house var en lysinstallation af den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.
Den interaktive installation er stor som et hus. Som en del af Welcome Home-udstillingen pegede værket dog på, at hjemmet og huset ikke er det samme. Huset er en bolig, men hjemmet er andet og mere end den fysiske arkitektur – mennesker eksempelvis. Olafur Eliassons kunstværk vækkede sanserne og stemmer sindet for en fælles oplevelse af, hvordan vi mennesker skaber relationer i rum.
Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center i partnerskab med Realdania og Bolius
Publikationen Welcome Home/Velkommen Hjem er skrevet af Claus Bech Danielsen, Mette Mechlenborg, Marie Stender og udgives af Politikens Forlag.
Støttet af
- Realdania
- GI – Grundejernes Investeringsfond
- Augustinusfonden
- AirBnB
- Knud Højgaards Fond
- Brand Factory
- Montana
- MT Højgaard
- Gyproc
- Danmarks Statistik
- Republic of Fritz Hansen
- BL – Danmarks Almene Boliger
- Boligøkonomisk Videncenter
- SBI – Statens Byggeforskningsinstitut
- Bevica Legatfond
- KADK – Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering