Malte mestrer finish og fingerfærdigheder: »Som møbelsnedker er man sådan én, der hele tiden skal røre ved tingene«

På værkstedet går tiden stærkt. Der saves, slibes og olieres, og luften er tyk af duften af sløjdlokale, når træet bliver varmt under maskinerne. Rundt omkring ligger savsmuldet i små øer på gulvet, og snedkerne bevæger sig i en stille koncentration, opslugt af hver deres proces.

En af møbelsnedkerne står fordybet og sliber bunden til et jalousiskab. Det foregår med sandpapir og håndkraft, så støvet hvirvler op i luften. Der er kommet fornyet interesse for det klassiske møbel, fortæller Malte. Jalousiskabet havde sin storhedstid i midten af 1900-tallet og er kendt for sine karakteristiske låger med smalle trælameller, der glider op og ned eller til siden – perfekt til at gemme tv´et væk bag smarte skydedøre.

Karlekammerskabet er ikke længere kun til tjenestefolk

Et andet møbel, som Malte henter stor inspiration i – er karlekammerskabet.

»Det er et enkeltstående skab – et højkvalitetsmøbel med fine detaljer. I dag er et klædeskab ofte bare noget, man suser i IKEA efter, kaster ind i lejligheden, og når man flytter, er det så bøvlet at skille ad, at det bare ryger ud,« siger Malte.

»Tænk, hvis vi alle sammen fik udleveret ét karlekammerskab, når vi flyttede hjemmefra og fik at vide: ”Det er dét forbrug, du må have.” Vi har jo ikke brug for et 30 meter langt skab. Så har man 200 skjorter hængende, men du kan jo ikke nå at gå med 200 skjorter,« konstaterer Malte, mens han kigger rundt i værkstedet.

For Malte udtrykker karlekammerskabet en møbelkultur, der er ved at gå i glemmebogen – hvor man vælger med omhu, passer på det, og lader det følge én gennem livet. I stedet for at vælge de billige masseproducerede produkter.

»Karlekammerskabet interesserer mig, fordi det også taler ind i nogle forbrugsmønstre, vi skal have mere fokus på i fremtiden. Måske skal vi lave færre møbler – men i høj kvalitet. Møbler, man tager med sig på sin rejse gennem livet,« siger Malte.

Tæt på træet

Netop det at designe møbler, der kan leve længe, er helt centralt for Maltes egen møbelproduktion. Udover at samarbejde tæt med arkitekter som Norm Architects og Space Copenhagen, skaber han også møbler i eget navn, Malte Gormsen, som bliver fremstillet på værkstedet i Herlev og udstillet i hans showroom på Dronningens Tværgade i København.

En af de modeller, han er særligt stolt af, er stolen MG106, som er blevet til i samarbejde med arkitekter fra Space Copenhagen. Det er en spisebordsstol med armlæn i eg og sæde i naturfarvet papirgarnflet.

»Den har et klassisk formsprog, og vi har kunnet blive ved med at udvikle på den – fra en stol til en stol uden armlæn, til loungestol, til sofa. Og det næste bliver en barstol. Den er superforanderlig,« siger Malte, mens han stryger hånden over ryggen på stolen.

Stolene står og pryder det lille showroom i det tilstødende lokale til værkstedet. Her er stilheden en anden – mere galleri end produktion. Man kan næsten ikke lade være med at stryge hånden hen over armlænet og mærke det silkebløde træ, der er blevet forarbejdet lige på den anden side af væggen.

Det er ikke kun produktionen, der er tæt på møblet, træet bor nærmest lige i baghaven. En stor del af træet kommer nemlig fra Frederiksdal, tæt ved Furesøen.

»Vi synes, det er mest interessant, hvis vi kan få træet fra vores egen baghave. Producere det her. Bruge det lokalt,« forklarer Malte.

»Vi kan ikke se os helt ud af, at vi også eksporterer vores varer – men vi kan forsøge at spare på materialerne og tænke os om,« forklarer han.

I værkstedshallen ligger træet til tørre, stablet i lag op langs væggene i flere meters højde. Her er både ask, ahorn, rød eg og cedertræ – hver planke med sin egen karakteristika og åre, der afslører træets levede liv. Men når træet et tørret lever det videre i en ny form.

Den sidste bastion af et klassisk møbelsnedkeri

Kærligheden til træet løber næsten bogstaveligt talt i familiens årer. Malte er vokset op med duften af savsmuld og lyden af sandpapir, der sitrer mod træet. Hans far er arkitekt og møbelsnedker, og som barn var Malte ofte med på værkstedet eller byggepladsen.

Han besluttede sig tidligt for at gå snedkervejen.

»Jeg er ordblind, så jeg var ret tidligt klar over, at den gode vej for mig nok var et håndværk. Jeg elsker det at skabe med hænderne – den her skabende proces, hvor ideerne hele tiden dukker op,« fortæller Malte.

Da han som teenager skulle finde en læreplads, fandt han det perfekte match i et af de gamle møbelsnedkerier i København – hos Niels Roth Andersen. Her fik han lov til at følge træet hele vejen – fra rå stamme til færdigt møbel.

»Jeg var heldig. Vi lavede Fin Juhl-møbler og møbler af Vestergaard Jensen. Det var et sted, hvor man lærte faget fra bunden – man fik virkelig lov til at arbejde med træet,« fortæller Malte.

Men rejsen dertil tog lige et sidesving. Da han ikke kunne få en læreplads direkte efter 9. klasse, valgte han, som blot 16-årig, at tage til Skotland. Her boede han hos en familie i højlandet, der drev deres eget snedkeri.

»Det var nok lidt anderledes end det, mange andre unge gør. Jeg arbejdede i snedkeriet både dag og aften – det lå ude på landet, så der var ikke så meget andet at tage sig til,« siger Malte med et smil.

Og det gik hurtigt derefter. Faktisk så hurtigt, at han nåede at stifte sin egen virksomhed, inden han overhovedet var færdigudlært. Når han havde fri fra lærepladsen om eftermiddagen, kørte han ud og lavede alt fra vinduer til køkkener. Og kom hurtigt ind i butiksbranchen, hvor han efterhånden blev hyret af flere store brands.

»Jeg fik opbygget mig et navn og en virksomhed, der lavede mange opgaver med butiksinventar for brands som Malene Birger og Diesel. Så da jeg først havde oprettet et CVR-nummer, så var jeg jo bundet til det,« husker Malte.

Den dengang 19-årige lærling arbejdede både aftener og weekender. Timerne han lagde, gjorde, at håndværket kom helt ind under huden.

»Du bliver ikke en god håndværker på tre år og otte måneder fra 7 til 15. Du er nødt til at lægge nogle flere timer på. Det er jo det samme som at blive en rigtig dygtig Michelin-kok. Det kræver 10.000 timer – og lidt til,« siger Malte.

Fra Noma til borgerservice: Et alsidigt portfolio

Du har måske set et af de mange boligprogrammer der løber over skærmen i bedste sendetid, hvor ordene finish, finish og endnu mere finish bliver kastet rundt, mens der kæles for de sidste detaljer: en perfekt runding, en usynlig samling, en overflade der føles silkeblød. Netop finish er Malte Gormsens speciale – og det har ført ham ud i nogle ambitiøse projekter.

Fra Noma, Geranium og Kammeradvokaten til Tscherninghuset og Herlev Borgerservice har han bidraget med alt fra specialfremstillede spisebordsstole og vinbarer til receptionsskranker, garderober, tjenerstationer, toiletmiljøer og loungeområder.

Hans portefølje er spækket med prominente samarbejder, men når hans datter spørger, hvad han er mest stolt af, er det ikke nødvendigvis Michelin-stjerner og eksklusive brands, der får førstepladsen – selvom han holder af de projekter og de mennesker, han har mødt gennem dem.

»Nogle af de mest meningsfulde projekter er nok skoleprojekterne, vi har været en del af. Vi har indrettet flere skoler i Stockholm. Det er noget særligt, fordi vi her henvender os til et bredere publikum. Mange af vores øvrige projekter retter sig mod et mere økonomisk eksklusivt segment, men med skolerne når vi ud til flere,« siger Malte.

Bøgetræet spøger igen

Malte kigger op på de store planker, der står til tørre op ad væggen i værkstedet. Han lægger hånden mod en af dem, mens han fortæller om egetræ – en af hans absolutte favoritter.

»Egetræet har garvesyre i sig og en enorm styrke. Det betyder, at vi kan bruge det til mange formål, og vi kan farve det, så det får vidt forskellige udtryk,« forklarer Malte.

Egetræet er da også den populære fætter i træfamilien. Det har fyldt godt i møbelbranchen gennem de seneste år – både i klassiske og moderne udtryk. Men Malte mener, at tiden er moden til også at rette blikket mod noget, der har stået lidt i skyggen.

»Jeg synes, det danske bøgetræ er ret fantastisk. Det er fuldstændig overset. Min generation – og dem, der er ældre – forbinder det med gullige skoleborde, offentlige kontorer og institutioner. Det har fået et lidt støvet ry og nogle uretfærdige associationer,« siger Malte.

»I dag eksporterer vi over 90 procent af vores bøgetræ uforarbejdet ud af landet – eller bruger det til brænde. Og det giver ingen mening. Det er alt for godt til det,« fortsætter han.

Den danske bondekultur og en tradition der trækker tråde til egypterne

Du kender sikkert arkitekterne Arne Jacobsen, Finn Juhl og Hans J. Wegner – skabere af nogle af de møbler, vi i dag regner for danske designklassikere. Møbler, der lever videre på tværs af årtier og tendenser. Ligesom et stykke velkomponeret musik kan overleve sin komponist, kan en stol eller et bord blive ved med at tale til os længe efter sin tid.

I tv-programmet Danmarks næste klassiker er det lige frem gjort til et defineret mål at designe en klassiker. Men for Malte er målet ikke nødvendigvis at designe den næste klassiker.

»Jeg synes, det er spændende at kigge tilbage på klassikerne. Men i virkeligheden er det mindst lige så interessant at gå længere tilbage i tiden. Til den danske bondekultur, hvor funktion og slidstyrke var det vigtigste – eller endnu længere, helt tilbage til de gamle egyptere. Mange af de teknikker, vi bruger i dag, for eksempel samlinger, kan spores direkte tilbage til pyramiderne,« fortæller Malte.

For Malte handler det om at åbne sanserne. At mærke, se, dufte og forstå materialet.

»Som møbelsnedker er man sådan én, der hele tiden skal røre ved tingene. Man arbejder gennem sanserne. Og jeg tror, både møbelkultur og arkitektur kan være med til at åbne dem,« siger Malte.

I det tilstødende showroom står det nyeste skud på stammen fra hans egen kollektion. En sofa i eg med flettet sæde, som man straks får lyst til at sætte sig til rette i og lytte til materialets sitren, når der kommer vægt i sædet.

»Til stor irritation derhjemme – så vil jeg jo helst lave alting selv. Jeg vil nærmest hellere leve med en ølkasse som sofabord, indtil jeg selv får lavet det helt rigtige. Eller finder det rigtige. Jeg er stor fan af gamle ting – de behøver ikke være klassikere, bare de er veludførte,« afslutter Malte, som også kan bruge timevis på gennemsøge nettet for unikke genbrugsfund.

Og om nogle af Maltes møbler en dag bliver til klassikere, må tiden vise.