Hun har tegnet skoler i mere end 20 år: Katja Viltoft ser særligt én ting, der kommer til at fylde i fremtidens skolebyggeri
»At bygge skoler er at bygge samfund«, fortæller arkitekt og partner i JJW Arkitekter Katja Viltoft. Her svarer hun på 6 spørgsmål om at bygge den ”gode skole”.
Af Anna Skovby Hansen
Hvordan afspejler skolerne det samfund, vi lever i?
»At bygge skoler er at bygge samfund. Når samfundet ændrer sig, ændrer skolerne sig også – de afspejler de udviklinger, vi gennemgår. Derfor er skolerne hele tiden i bevægelse og under forandring. Den store fællesnævner er, at de fungerer som centrale fyrtårne i samfundet – både fysisk og mentalt. Fysisk er de et pejlemærke i lokalmiljøet. Mentalt er skolen en af de centrale institutioner, der fortæller hvem vi er som samfund.«
Hvordan har tilgangen til skolebyggerier ændret sig gennem årene?
»Før i tiden var det primære fokus udelukkende, at eleverne skulle lære at læse, skrive og regne. Med tiden kom der mere opmærksomhed på fællesskabet, hvilket blandt andet førte til opførelsen af de store aulaskoler, hvor der var plads til at samles.
I 1970’erne ændrede fokus sig mod flade, decentrale skoler, hvor man lagde vægt på nærheden til naturen og direkte adgang fra klasseværelset til udearealerne.
I nyere tid er der kommet nye bevægelser, der handler om, hvordan man bedst underviser: Hvor meget skal læreren stå ved kateteret med klassisk klasseundervisning, og hvor meget skal være gruppearbejde, tværgående forløb og friere arbejdsformer? Når skoledagen ønskes mere flydende, bliver lokalerne også mere åbne og fleksible. Omvendt, når fokus er på for eksempel PISA-prøver, strammes strukturen igen, og klasseværelset får en mere central rolle med tavle undervisning.«
Om Katja Viltoft
Katja Viltoft er arkitekt og partner i JJW Arkitekter. Hun har i over 20 år beskæftiget sig med at skabe læringsmiljøer og tegnet et utal af skoleprojekter.
Foto: Laura Stamer
Hvad inspirerer dig, når du skal tegne en skole?
»Jeg er meget inspireret af, hvordan vi kan skabe rammer, der virkelig fungerer. Når vi sidder og tegner, eller er i dialog med underviserne, har vi en vision om, at det, vi skaber, skal have en effekt og bidrage til et godt børneliv. Men den vision er kun noget værd, hvis bygningerne bliver taget i brug og værdsat af dem, der skal bruge dem.
Derfor er det en kæmpe tilfredsstillelse at komme ud bagefter og se, at det faktisk fungerer i praksis – at eleverne bruger den lille gruppeniche, at de elsker klatreelementet, at der er god akustik i klasseværelset, så der er ro til fordybelse. Eller at man kan se næsten 12 elever ligge i en bunke i en karnap, fordi de synes, det er det fedeste sted.«
Er der nogle projekter, som du er særligt stolt af?
»Der er mange fine skoler i Danmark, og vi tager altid de bedste erfaringer fra tidligere projekter med videre til de nye. Som arkitekt handler det om at tænke helt grundlæggende: Der skal være godt dagslys, der skal være højt til loftet, og der skal være smukt. Så kan bygningerne også bruges om mange år, når læringsmetoderne igen er forandrede. Der er særligt tre nyere skoler, som vi har arbejdet på, og som jeg synes er interessante.«
Udvalgte skoler
Skolen i Sydhavnen
»Skolen i Sydhavnen, der åbnede i 2015, blev også et samlingspunkt og katalysator for et helt nyt byområde i Sydhavnen, som ikke fandtes før. Faktisk kunne man ikke for alvor sætte gang i udviklingen af området, før man var sikker på, at der kom en skole.«
Grøndalsvængets Skole
»Her arbejdede vi videre med en udvidelse af en eksisterende skole i Nordvest. Den gamle bygning består af en lang fløj, hvor drenge tidligere holdt til i den ene ende og piger i den anden, så de ikke mødte hinanden. Det siger meget om de idealer, der prægede skolebyggeriet omkring 1920, da skolen blev opført.«
Sluseholmen Skole
»Sluseholmen Skole er en klassisk byskole på en meget lille grund – med en trafikeret vej på den ene side og kanaler på den anden. Udfordringen her var at skabe gode uderum, selvom der næsten ingen plads var. Løsningen blev at flytte meget af udelivet op på tagene. Her er der nu både en legeplads til eleverne og en bypark for lokalbefolkningen. På toppen ligger endda en idrætshal, som er offentligt tilgængelig.«
Ser du nogle nye tendenser i måden, vi designer vores skoler?
»I dag ser vi en tydelig tendens til mere praksisnær undervisning – blandt andet gennem værksteder, samt en større åbning mod samfundet, så eleverne ikke bliver skoletrætte. Der er mere fokus på det fysiske arbejde og på at skabe differentierede læringsmiljøer.
Tidligere bestod en skole typisk af et klasselokale, en aula og et fællesområde ude på gangen. I dag er skolen i langt højere grad en hel vifte af forskellige typer rumligheder: steder, hvor den enkelte kan fordybe sig i en bog og få fred og ro; områder til makkerpar; rum til halve klasser; og store arealer, hvor mange kan arbejde sammen på tværs af klasser i projekter. Plus de mange værksteder og praktiske områder.
Udfordringen er at tilbyde denne variation uden at gøre skolerne dobbelt så store. Det modsatrettede krav handler om bæredygtighed – vi skal undgå mange tomme kvadratmeter og i stedet udnytte pladsen fuldt ud.«
Hvad tror du, fremtidens skole kommer til at sætte fokus på?
»Det helt store tema lige nu er, hvordan vi kan håndtere de mange specialbørn og børn med diagnoser. Her arbejder man ofte ud fra mantraet, at det, der er godt for specialbørn, typisk også er godt for mange andre børn.
Det er et komplekst emne, og som arkitekt handler det om at finde ud af, hvordan vi gennem bygningens udformning og indretning kan understøtte specialbørns behov – uden at isolere dem i små bokse. Det skal være skoler, hvor der også er plads til fællesskab, adgang til naturen og mulighed for at blive inspireret.«
