10 skoler eleverne ikke vil hjem fra
Glem alt om stive klasselokaler, grønne kridttavler og endeløse rækker af borde og stole. Her er 10 skoler, hvor nysgerrighed, leg og bevægelse er tænkt ind fra første mursten.
Af Anna Skovby Hansen
I hverdagene møder hundredtusindvis af elever ind til brøkregning, diktat og historietimer – med klapsammenmadder og spidsede blyanter, eller måske nærmere opladte computere og trådløse hovedtelefoner.
Vi tilbringer ti år af livet i grundskolen, og derfor har det stor betydning, hvordan skolerne omkring os ser ud og er indrettet. Om der er plads til at bevæge sig frit i frikvartererne, klatre på væggene, finde en rolig hyggekrog – eller måske endda høste friske grøntsager på taget.
1. Lundehusskolen – København
Her eksploderer farverne i støvede nuancer
Den bevaringsværdige skole fra 1943 er nænsomt renoveret med respekt for de originale detaljer – gamle trædøre, skabe og stengulve er bevaret. Farvepaletten i dæmpede blå, grønne og røde nuancer skaber ro og spiller smukt sammen med træ og naturmaterialer.
Overalt er læringsmiljøerne tænkt til at rumme alle – med indbyggede nicher, brede vinduespladser og fleksible opholdssteder, der understøtter både fællesskab og fordybelse.
Her eksploderer farverne i støvede nuancer
Den bevaringsværdige skole fra 1943 er nænsomt renoveret med respekt for de originale detaljer – gamle trædøre, skabe og stengulve er bevaret. Farvepaletten i dæmpede blå, grønne og røde nuancer skaber ro og spiller smukt sammen med træ og naturmaterialer.
Overalt er læringsmiljøerne tænkt til at rumme alle – med indbyggede nicher, brede vinduespladser og fleksible opholdssteder, der understøtter både fællesskab og fordybelse.
Her eksploderer farverne i støvede nuancer
Den bevaringsværdige skole fra 1943 er nænsomt renoveret med respekt for de originale detaljer – gamle trædøre, skabe og stengulve er bevaret. Farvepaletten i dæmpede blå, grønne og røde nuancer skaber ro og spiller smukt sammen med træ og naturmaterialer.
Overalt er læringsmiljøerne tænkt til at rumme alle – med indbyggede nicher, brede vinduespladser og fleksible opholdssteder, der understøtter både fællesskab og fordybelse.
2. Lindbjergskolen - Herning
Her er skolegården skræddersyet til klassetrinet
På Lindbjergskolen er bevægelse tænkt ind overalt: inde i bygningen, udenom og helt op på taget. Mellem etagerne finder man store trapper og klatreflader, og centralt i bygningen ligger multihal og fællesrum.
Udenfor er der kunstgræsbaner, legepladser og et langt bevægelsesloop, som snor sig hele vejen rundt om skolen – og henover taget. Herfra kan man se ud over både Hammerum og Gjellerup. Den klassiske skolegård er brudt op til fordel for mindre udeområder, tilpasset de forskellige klassetrin.
Her er skolegården skræddersyet til klassetrinet
På Lindbjergskolen er bevægelse tænkt ind overalt: inde i bygningen, udenom og helt op på taget. Mellem etagerne finder man store trapper og klatreflader, og centralt i bygningen ligger multihal og fællesrum.
Udenfor er der kunstgræsbaner, legepladser og et langt bevægelsesloop, som snor sig hele vejen rundt om skolen – og henover taget. Herfra kan man se ud over både Hammerum og Gjellerup. Den klassiske skolegård er brudt op til fordel for mindre udeområder, tilpasset de forskellige klassetrin.
Her er skolegården skræddersyet til klassetrinet
På Lindbjergskolen er bevægelse tænkt ind overalt: inde i bygningen, udenom og helt op på taget. Mellem etagerne finder man store trapper og klatreflader, og centralt i bygningen ligger multihal og fællesrum.
Udenfor er der kunstgræsbaner, legepladser og et langt bevægelsesloop, som snor sig hele vejen rundt om skolen – og henover taget. Herfra kan man se ud over både Hammerum og Gjellerup. Den klassiske skolegård er brudt op til fordel for mindre udeområder, tilpasset de forskellige klassetrin.
3. Sundby Skole – Nykøbing Falster
Her er skolen inspireret af vikingetidens ringborge
Bygningens cirkulære form er inspireret af vikingetidens ringborge – en form, der skaber et beskyttet gårdrum. Facaden er stråtækt med lokalt halm, hvilket hylder egnens byggetraditioner.
Sundby Skole er den første danske folkeskole, der har opnået Svanemærkning. Uderum og haver integreres i undervisningen og rummer blandt andet regnvandsopsamling og dyrkningsområder, hvor børnene producerer grønt til fælles frokost.
Her er skolen inspireret af vikingetidens ringborge
Bygningens cirkulære form er inspireret af vikingetidens ringborge – en form, der skaber et beskyttet gårdrum. Facaden er stråtækt med lokalt halm, hvilket hylder egnens byggetraditioner.
Sundby Skole er den første danske folkeskole, der har opnået Svanemærkning. Uderum og haver integreres i undervisningen og rummer blandt andet regnvandsopsamling og dyrkningsområder, hvor børnene producerer grønt til fælles frokost.
Her er skolen inspireret af vikingetidens ringborge
Bygningens cirkulære form er inspireret af vikingetidens ringborge – en form, der skaber et beskyttet gårdrum. Facaden er stråtækt med lokalt halm, hvilket hylder egnens byggetraditioner.
Sundby Skole er den første danske folkeskole, der har opnået Svanemærkning. Uderum og haver integreres i undervisningen og rummer blandt andet regnvandsopsamling og dyrkningsområder, hvor børnene producerer grønt til fælles frokost.
4. Skolen ved Dybbølsbro – København
Her er skolen i kontakt med byen
Skolen ved Dybbølsbro rejser sig som en moderne, trappeformet bygning i rå beton og gyldne aluminiumspaneler. Facaden er præget af varme jordtoner, der bløder op på den industrielle æstetik og skaber et imødekommende udtryk midt i det travle Vesterbro.
Skolen ligger i et hjørne af Den Hvide Kødby, der er kendetegnet ved sin funktionalistiske arkitektur og geometriske, industrielle struktur. Indenfor mødes man af en lys og åben arkitektur med synlige materialer, trædetaljer og farverige zoner, som giver orientering og stemning i de store fællesrum.
Her er skolen i kontakt med byen
Skolen ved Dybbølsbro rejser sig som en moderne, trappeformet bygning i rå beton og gyldne aluminiumspaneler. Facaden er præget af varme jordtoner, der bløder op på den industrielle æstetik og skaber et imødekommende udtryk midt i det travle Vesterbro.
Skolen ligger i et hjørne af Den Hvide Kødby, der er kendetegnet ved sin funktionalistiske arkitektur og geometriske, industrielle struktur. Indenfor mødes man af en lys og åben arkitektur med synlige materialer, trædetaljer og farverige zoner, som giver orientering og stemning i de store fællesrum.
Her er skolen i kontakt med byen
Skolen ved Dybbølsbro rejser sig som en moderne, trappeformet bygning i rå beton og gyldne aluminiumspaneler. Facaden er præget af varme jordtoner, der bløder op på den industrielle æstetik og skaber et imødekommende udtryk midt i det travle Vesterbro.
Skolen ligger i et hjørne af Den Hvide Kødby, der er kendetegnet ved sin funktionalistiske arkitektur og geometriske, industrielle struktur. Indenfor mødes man af en lys og åben arkitektur med synlige materialer, trædetaljer og farverige zoner, som giver orientering og stemning i de store fællesrum.
5. Frederiksbjerg Skole – Aarhus
Her klatrer eleverne bogstaveligt talt på væggene
Frederiksbjerg Skole ligger midt i det pulserende byliv i Aarhus, og det mærker man med det samme. Bygningen er designet, så børnene naturligt bevæger sig i løbet af dagen: De kan klatre, balancere og lege sig gennem skolegårde, trapper og gangarealer.
Der er Tarzan-baner, klatrevægge og små gemmesteder i flere niveauer, som gør skoledagen legende og aktiv. Facaden er dækket af genbrugstegl fra gamle aarhusianske bygninger – så her er fortidens materialer blevet en del af fremtidens skole.
Her klatrer eleverne bogstaveligt talt på væggene
Frederiksbjerg Skole ligger midt i det pulserende byliv i Aarhus, og det mærker man med det samme. Bygningen er designet, så børnene naturligt bevæger sig i løbet af dagen: De kan klatre, balancere og lege sig gennem skolegårde, trapper og gangarealer.
Der er Tarzan-baner, klatrevægge og små gemmesteder i flere niveauer, som gør skoledagen legende og aktiv. Facaden er dækket af genbrugstegl fra gamle aarhusianske bygninger – så her er fortidens materialer blevet en del af fremtidens skole.
Her klatrer eleverne bogstaveligt talt på væggene
Frederiksbjerg Skole ligger midt i det pulserende byliv i Aarhus, og det mærker man med det samme. Bygningen er designet, så børnene naturligt bevæger sig i løbet af dagen: De kan klatre, balancere og lege sig gennem skolegårde, trapper og gangarealer.
Der er Tarzan-baner, klatrevægge og små gemmesteder i flere niveauer, som gør skoledagen legende og aktiv. Facaden er dækket af genbrugstegl fra gamle aarhusianske bygninger – så her er fortidens materialer blevet en del af fremtidens skole.
45 minutters bevægelse hver dag
Eleverne i folkeskolen skal bevæge sig gennemsnitligt 45 minutter i løbet af hver skoledag. Det gælder for alle klassetrin.
Bevægelsen skal være med til at sikre børn og unges sundhed og trivsel samt understøtte læring i skolen.
Bevægelse kan indgå i undervisningen på flere måder:
- Lærerne kan lægge bevægelsessekvenser ind i undervisningen for at understøtte de faglige aktiviteter.
- Bevægelse kan være en del af den understøttende undervisning.
- Bevægelse kan foregå i samarbejde med det lokale foreningsliv, som for eksempel idrætsforeninger eller kulturforeninger, og kan strække sig over længere tid.
6. Kalvebod Fælled Skole – København
Her inviterer bygningen naturen indenfor
Skolen er opført som en cirkulær bygning, der åbner sig mod både Kalvebod Fælleds natur og det urbane Ørestad. Rundt om bygningen breder udearealerne sig ud som et bølgende landskab i beton, beplantet med grønne elementer og snoede stier, der indbyder til spontan leg og bevægelse i det fri.
Indvendigt bindes etagerne sammen af et stort, åbent atrium, hvor eleverne kan mødes på tværs af klassetrin.
Her inviterer bygningen naturen indenfor
Skolen er opført som en cirkulær bygning, der åbner sig mod både Kalvebod Fælleds natur og det urbane Ørestad. Rundt om bygningen breder udearealerne sig ud som et bølgende landskab i beton, beplantet med grønne elementer og snoede stier, der indbyder til spontan leg og bevægelse i det fri.
Indvendigt bindes etagerne sammen af et stort, åbent atrium, hvor eleverne kan mødes på tværs af klassetrin.
Her inviterer bygningen naturen indenfor
Skolen er opført som en cirkulær bygning, der åbner sig mod både Kalvebod Fælleds natur og det urbane Ørestad. Rundt om bygningen breder udearealerne sig ud som et bølgende landskab i beton, beplantet med grønne elementer og snoede stier, der indbyder til spontan leg og bevægelse i det fri.
Indvendigt bindes etagerne sammen af et stort, åbent atrium, hvor eleverne kan mødes på tværs af klassetrin.
7. Skolen i Bymidten – Helsingør
Her er de historiske bygninger fornyet
Skolen i Bymidten forener historie og nutid i hjertet af Helsingør. De gamle teglstensbygninger fra 1880 til 1963 står stadig med deres originale facader intakte, men bag dem gemmer sig et moderne læringsmiljø.
Nye tilbygninger trækker tråde til de oprindelige huse med detaljerig tegl. Indenfor er rummene åbne, lyse og fleksible – her er glas, nicher og møbler, der let kan tilpasses forskellige undervisningsformer.
Her er de historiske bygninger fornyet
Skolen i Bymidten forener historie og nutid i hjertet af Helsingør. De gamle teglstensbygninger fra 1880 til 1963 står stadig med deres originale facader intakte, men bag dem gemmer sig et moderne læringsmiljø.
Nye tilbygninger trækker tråde til de oprindelige huse med detaljerig tegl. Indenfor er rummene åbne, lyse og fleksible – her er glas, nicher og møbler, der let kan tilpasses forskellige undervisningsformer.
Her er de historiske bygninger fornyet
Skolen i Bymidten forener historie og nutid i hjertet af Helsingør. De gamle teglstensbygninger fra 1880 til 1963 står stadig med deres originale facader intakte, men bag dem gemmer sig et moderne læringsmiljø.
Nye tilbygninger trækker tråde til de oprindelige huse med detaljerig tegl. Indenfor er rummene åbne, lyse og fleksible – her er glas, nicher og møbler, der let kan tilpasses forskellige undervisningsformer.
8. Dybkærskolen – Silkeborg
Her er skolen inspireret af det bakkede landskab
Skolen er bygget, så den følger det bakkede landskab i Gødvad og smelter sammen med omgivelserne. Rødbrune teglfacader og trækonstruktioner giver varme både ude og inde. Den karakteristiske zig-zag-tagkonstruktion og indbyggede loftsvinduer maksimerer dagslyset.
Arkitekturen skaber små, fleksible læringszoner, hvor eleverne kan arbejde sammen, finde ro eller gå udenfor på tagterrasserne. Store glaspartier giver masser af dagslys, og hele skolen bindes sammen af et lyst atrium i midten.
Her er skolen inspireret af det bakkede landskab
Skolen er bygget, så den følger det bakkede landskab i Gødvad og smelter sammen med omgivelserne. Rødbrune teglfacader og trækonstruktioner giver varme både ude og inde. Den karakteristiske zig-zag-tagkonstruktion og indbyggede loftsvinduer maksimerer dagslyset.
Arkitekturen skaber små, fleksible læringszoner, hvor eleverne kan arbejde sammen, finde ro eller gå udenfor på tagterrasserne. Store glaspartier giver masser af dagslys, og hele skolen bindes sammen af et lyst atrium i midten.
Her er skolen inspireret af det bakkede landskab
Skolen er bygget, så den følger det bakkede landskab i Gødvad og smelter sammen med omgivelserne. Rødbrune teglfacader og trækonstruktioner giver varme både ude og inde. Den karakteristiske zig-zag-tagkonstruktion og indbyggede loftsvinduer maksimerer dagslyset.
Arkitekturen skaber små, fleksible læringszoner, hvor eleverne kan arbejde sammen, finde ro eller gå udenfor på tagterrasserne. Store glaspartier giver masser af dagslys, og hele skolen bindes sammen af et lyst atrium i midten.
9. Feldballe Friskole – Rønde
Her bygges der i halm, ålegræs og træ
Hovedbygningen på Feldballe Friskole er en klassisk bygning med røde mursten og hvide vinduesrammer fra 1955. Den træbeklædte tilbygning stikker derfor ud. Her er brugt halm, ålegræs og træ, som er mere klimavenlige end konventionelle byggematerialer.
Det primære designelement er sammenpresset halm i trækassetter, som er sat sammen som store klodser. Hvis bygningen ikke længere skal bruges, kan man skille den ad og bygge den op et andet sted i et nyt design.
Her bygges der i halm, ålegræs og træ
Hovedbygningen på Feldballe Friskole er en klassisk bygning med røde mursten og hvide vinduesrammer fra 1955. Den træbeklædte tilbygning stikker derfor ud. Her er brugt halm, ålegræs og træ, som er mere klimavenlige end konventionelle byggematerialer.
Det primære designelement er sammenpresset halm i trækassetter, som er sat sammen som store klodser. Hvis bygningen ikke længere skal bruges, kan man skille den ad og bygge den op et andet sted i et nyt design.
Her bygges der i halm, ålegræs og træ
Hovedbygningen på Feldballe Friskole er en klassisk bygning med røde mursten og hvide vinduesrammer fra 1955. Den træbeklædte tilbygning stikker derfor ud. Her er brugt halm, ålegræs og træ, som er mere klimavenlige end konventionelle byggematerialer.
Det primære designelement er sammenpresset halm i trækassetter, som er sat sammen som store klodser. Hvis bygningen ikke længere skal bruges, kan man skille den ad og bygge den op et andet sted i et nyt design.
10. Erlev Skole – Haderslev
Her er træet et gennemgående element
På Erlev Skole er det ikke kun eleverne, der skal tænke kreativt – det gør bygningen også. Skolen er bygget af træ med en synlig søjle struktur på facaden.
Træet går igen indenfor, hvor både vægge og trapper er konstrueret i træelementer, som giver en lys og luftig fornemmelse i de store fælles rum. Der er skabt plads til forskellige arbejdsstationer, så der er plads til at lære på gulvet, i små hyggekroge og i skolegården.
Her er træet et gennemgående element
På Erlev Skole er det ikke kun eleverne, der skal tænke kreativt – det gør bygningen også. Skolen er bygget af træ med en synlig søjle struktur på facaden.
Træet går igen indenfor, hvor både vægge og trapper er konstrueret i træelementer, som giver en lys og luftig fornemmelse i de store fælles rum. Der er skabt plads til forskellige arbejdsstationer, så der er plads til at lære på gulvet, i små hyggekroge og i skolegården.
Her er træet et gennemgående element
På Erlev Skole er det ikke kun eleverne, der skal tænke kreativt – det gør bygningen også. Skolen er bygget af træ med en synlig søjle struktur på facaden.
Træet går igen indenfor, hvor både vægge og trapper er konstrueret i træelementer, som giver en lys og luftig fornemmelse i de store fælles rum. Der er skabt plads til forskellige arbejdsstationer, så der er plads til at lære på gulvet, i små hyggekroge og i skolegården.
