Gry er murermestervillaens mester: »Man burde bygge mere som i gamle dage«

Gry sætter sig på en palle og trækker et rundstykke op fra en papirspose fra den lokale bager. Ved siden af står en termokande hvilende mod de kolde mursten i trailerladet.

»Der er mange murere, der ikke holder pause, men der hvor jeg var i lære, lærte min mester mig, at pauser er vigtige,« siger hun og tager en hurtig bid.

Det er med pålægschokolade og smør – klassikeren – som bliver skyllet ned med en nu lidt halvlunken kaffe. Hun tygger og forklarer videre.

»Folk tror, at murerarbejde bare handler om at lægge sten på sten. Mørtel, sten, mørtel, sten. Men vi laver også fundamenter, isolering, sokler, gulve, flisearbejde, bagmur, vandskuring, puds – hele paletten. Det er meget mere end hvad folk tror,« konstaterer Gry.

Dagen begyndte allerede klokken 05:00 for Gry og hendes kollega – far, Kaj. Gry har hvide arbejdsshorts fra Kansas og en sort fleecejakke på, der står “Astrup Hansen” med hvide bogstaver på ryggen – en titel hun ikke blot bærer som navn, men som arv. Hun er fjerde generation i det familieejede murerfirma, som hendes oldefar grundlagde i 1949.

Selvom der nærmest flyder mørtel i hendes årer, var det aldrig meningen, at netop Gry skulle overtage firmaet. Tværtimod insisterede far, Kaj på, at det skulle være hendes eget valg.

På stilladset arbejder far og datter i et nærmest koreograferet samspil. Kaj sørger for, at der altid er frisk mørtel i den sorte balje, mens Gry arbejder koncentreret med murværket. Hun følger murersnoren, der svæver i luften og sætter sten efter sten i vatter og presser ned på den fugtige mørtel. Den overskydende mørtel fjernes i én glidende bevægelse med murerskeen og slynges rutineret ned i baljen bag hende.

»10.000 gentagelser. Så siger man, at man kan sit kram,« siger Gry uden at stoppe op.

Flid, fingernem og fart på: Vejen ind i murerfaget

»Da vi var små, handlede samtalerne om spisebordet næsten altid om byggeri, håndværk og materialer. Vi var tit med ude på byggepladsen med kaffe og kage, og vi hang ud i skurvognen, mens der blev arbejdet. Jeg har ofte hjulpet med at ordne småting for min far – men det var aldrig noget, jeg blev presset til,« fortæller Gry.

Alligevel var det som om hænderne allerede havde valgt vejen for hende – inden hovedet havde. I starten af 9. klasse kom Gry i erhvervspraktik hos en lokal murer.

»Det regnede helt vildt den uge. Jeg havde lånt nogle kæmpestore overalls af min far og fik en madpakke med. Jeg stod ude i regnen og frøs lidt, men jeg kunne mærke, at det var noget, jeg kunne lide. Jeg var ikke skoletræt – faktisk var jeg ret god i skolen, især til matematik. Men her fik jeg lov til at bruge hænderne, stå på stillads, høre høj musik og være udenfor. Jeg tænkte bare: Det her … det er fedt,« fortæller Gry.

Allerede efter én uge havde hendes mester set nok. Han tilbød hende straks en læreplads, så snart hun var færdig med 9. klasse – og det skulle vise sig at være en god investering.

Siden har Gry nemlig vundet DM i Skills flere gange. DM i Skills er et årligt Danmarksmesterskab for unge, der er under uddannelse inden for erhvervsuddannelserne. Ikke nok med det fik hun en 6. plads til verdensmesterskabet.

»Det kræver hårdt arbejde. Det er ikke noget, man bare kan. Du skal virkelig ville det – også på de lange, kolde dage. Men det er fedt at komme hjem, sætte sig i sofaen og mærke, at kroppen er brugt på den helt rigtige måde,« siger Gry.

Murermestervillaens forkæmper

Det kræver ikke mange minutter på stilladset sammen med Gry, før hendes begejstring for faget tydeligt kommer til udtryk.

Især murermestervillaen får hendes øjne til at lyse. Den ikoniske, røde bolig med stik over vinduerne og tegltag er for Gry et højdepunkt inden for dansk byggetradition – et symbol på godt håndværk og langtidsholdbar æstetik.

»Jeg synes helt klart, man burde bygge mere, som man gjorde i gamle dage. I en rigtig murermestervilla får du virkelig lov til at bruge dine hænder – vise, hvad du kan. Det er ikke bare at mure ligeud. Det handler om rulleskift, skanderskifte, stik over vinduerne, krydsforbandt og gesimser. Det er de gamle detaljer, der får en mur til at leve. Og det er ikke noget, alle kan,« forklarer Gry.

»Jeg holder især af, at man hele tiden kan se, hvor langt man er nået. Det er ikke som at sidde bag en computer, hvor du mister fornemmelsen af, hvor langt du er. Her ved jeg: Nu har jeg lagt ti sten – og jeg mangler 590,« siger Gry.

Gry er langt fra alene med sin fascination af murermestervillaen. Ifølge en undersøgelse fra Realdania og YouGov er murermestervillaen også danskernes foretrukne boligtype. Hele 31 procent svarede i 2017, at det var den hustype, de helst ville bo i, hvis de frit kunne vælge.

Kærligheden til de klassiske detaljer er stor. Men mange af de gamle teknikker og mønstre er i dag sjældnere i nyere byggerier – da det kræver tid og penge, og derfor fravælges de ofte til fordel for billigere og hurtigere løsninger, understreger Gry.

»Det er superærgerligt. Jeg har lige været med til at bygge to helt nye murermestervillaer med gesimser, standerskifter og sprossevinduer. For mig handler det om kærlighed til de gode, gedigne materialer. En mursten holder jo nærmest evigt,« fortæller Gry.

En mursten er ikke bare en mursten

Hver gang Gry bukker sig ned for at tage fat i en ny mursten, gnider den mod de andre på pallen og afgiver en knitrende, ru lyd – som når man trækker et stykke groft sandpapir mod beton. Murstenene er stablet, så de ligger skiftevis vandret og lodret, som var det et nøje planlagt Tetris-spil.

For Gry er murstenen mere end bare et byggemateriale. Den er selve essensen af hendes håndværk. Den vejer i hånden. Den suger og afviser vand forskelligt. Den lyder forskelligt, når man banker på den. Den skifter udtryk alt efter om den er våd eller står i direkte sollys.

»Der er forskel på, hvor meget de suger, hvor kurante de er – altså hvor skæve eller lige de er. Om det er håndstrøgne, blødstrøgne eller maskinsten,« siger hun og vender en i hånden.

Facaden på et hus er nemlig ikke bare det yderste lag – det er førstehåndsindtrykket. Det, folk ser, når de går forbi.

»Når jeg vælger en rød mursten med en gul fuge, så er det ikke tilfældigt. Det handler om sammensætningen – om farvespillet. Det afgør, om mit arbejde fremstår smukt,« siger Gry.

Og blandt alle mulighederne har Gry en favorit – og det er ikke antracitgrå.

»Den sten jeg allerbedst kan lide, er Petersen Tegl D34. Det er en rød sten – eller faktisk to slags sten blandet. Den ene er helt knaldrød, den anden trækker mere mod det brune eller sorte. Når man blander dem, får man et virkelig flot spil og udtryk,« forklarer Gry.

»Og så med en gul fuge til – det giver det dér gamle look. Det spiller bare sammen med resten: et sadeltag, hvid gesims, og murede stik over vinduerne. Det er detaljer, der tager enormt lang tid, men det giver muren sjæl,« fortsætter Gry.

Også privatboligen emmer af kærlighed til murstenen. Gry og hendes mand Simon bor i den lille by Spjald lidt udenfor Ringkøbing. Her pryder grønne facadesten husets ydermur og selv indenfor fortsætter murværket. Den ene væg i køkkenalrummet er muret op med blødstrøgne gule sten, og rummet deles op af en solid skillevæg – naturligvis også muret.

Et anderledes ungdomsliv

Gry blev voksen tidligt. Ikke fordi hun skulle – men fordi hun valgte det. Som 16-årig trak hun i arbejdstøjet og mødte ind på sin læreplads, mens de fleste af hendes jævnaldrende stadig lå under dynen. I dag er hun selvstændig murermester, og driver familievirksomheden videre.

»Det kan godt føles lidt ensomt at vælge håndværkervejen. Alle dem, jeg gik i folkeskole med, tog på gymnasiet eller handelsskolen. De har de der fester, fredagsbarer og et helt andet slags fællesskab. Jeg får ikke den samme ungdom, som de gør,« forklarer Gry.

Der er ikke de samme ungdomsfester på stilladset, som på studieturene. Ingen introfester i aulaen eller gallamiddage, men til gengæld er der fællesskab og et klart formål hver dag.

»Som håndværker bliver man hurtigt voksen. Du skal møde til tiden, tage ansvar, og du bliver hurtigt selvstændig – både fagligt og personligt. Det er på godt og ondt,« siger Gry.

Alligevel er der fredagsstemning på stilladset, når klokken nærmer sig fyraften om fredagen, hvor Gry skifter fra P4 til afterski hits, og ugen rundes af med grin og god energi.

»Der er ikke nogen, der kan lave et fejlfrit stykke arbejde. Der vil altid være en lille ting, man kan sætte en finger på. Fordi det er lavet med hænderne. Jeg tror, den dag jeg ikke længere kan finde mine egne fejl, den dag gider jeg ikke være murer mere. For så handler det ikke om, at arbejdet er perfekt – så handler det om, at lysten er væk,« afslutter Gry.