Fingerplanen: Håndgribelig byudvikling

Efterkrigstidens byudvikling og stigende bil- og cykeltrafik fik med Fingerplanen en arkitektonisk struktur af stor og langvarig betydning. Fingerplanen er den første danske byudviklingsplan. Den blev offentliggjort i 1947 af Egnsplankontoret for Storkøbenhavn.

Planens princip var at koncentrere fremtidig byvækst langs en række hovedfærdselskorridorer, der strakte sig som fingre ud over Sjælland fra ‘håndfladen’ alias Københavns centrum. Samtidig skulle kilerne mellem fingrene holdes fri for byggeri. Disse områder skulle være grønne arealer med plads til landbrug, udflugtsveje, stier og fritidsformål.

Denne idé om ‘parkways’ – trafikkorridorer gennem naturområder – er oprindelig amerikansk, men i Fingerplanen er den omsat og gjort til dansk virkelighed.

En vigtig plan

Planen skal opfattes som et princip snarere end som detaljeret geografisk planlægning. For eksempel er virkelighedens tommelfinger mod Køge blevet meget lang og tynd, og mod nord er mellemrummene mellem fingrene flere steder efterhånden udvisket af byudvikling.

Fingerplanen har haft væsentlig betydning for Hovedstadsregionens udvikling. Planen har reguleret og sikret byvækst, bebyggelsesmønstre, industri, transportkorridorer, vandforsyning og miljø. Dermed har planen bidraget til at skabe et rekreationslandskab omkring vandløb og kyster til glæde for det moderne demokratiske friluftsliv.

Planen har givet byen en opfattelig form og præger fortsat hovedstadsregionens udvikling.

S-togets highfive til hovedstaden

Fingerplanen har haft stor betydning for, hvordan S-toget i og omkring København er blevet udviklet. Planens håndflade svarer til byens centrum, mens S-togslinjerne flugter de fem fingre ud i forstæderne omkring byen.

• Tommelfingeren peger mod sydvest og følger Køge Bugt med linjerne A og E gennem forstæder som Ishøj, Hundige og Solrød Strand, med Køge som endestation.
• Pegefingeren går stik vest med linje B, gennem Rødovre, Hvidovre, Glostrup og slutter under de tre store buer på Høje Taastrup Station.
• Langemanden rækker mod nordvest til Frederikssund over Ballerup med linjerne C og H.
• Ringfingeren løber også mod nordvest til Farum via Vangede, Bagsværd og Værløse, betjent af linje B.
• Lillefingeren peger mod nord med linje A til Hillerød, via blandt andet Hellerup, Lyngby og Holte – hvor den parallelle linje E stopper.

Navnet “S-tog” opstod i 1934 efter en rundspørge i dagbladet Politiken og var delvist inspireret af den tyske “S-Bahn”, hvor S’et står for Stadtbahn. Allerede inden navnet blev fastlagt, var stationer begyndt at få opsat skilte med et stort S.

I løbet af 2030’erne er det planen, at der skal indsættes nye førerløse S-tog, og at linje B skal køre helt til Roskilde.