Skip to main content

Arkitekturens ABC: Begreber og fagudtryk fra akse til volut

Bliv klogere på arkitekturens vigtigste ord og begreber – fra klassiske elementer som søjler og facader til mere moderne. Alle ord er listet alfabetisk, så du nemt kan finde rundt.

Af Dansk Arkitektur Center

Foto: Kenneth Stjernegaard - Visit Vejle

A

Akse

En luftlinje, som f.eks. bygninger og pladser er bygget op omkring. En akse kan ikke ses, men man kan fornemme den i det forhold, der er mellem dele af en bygning. Det kan for eksempel være en akse, der går mellem to modsatte hjørner, eller mellem en bygnings centrum og døren. Aksen kan også være en linje i en facade på en bygning.

Akustik

Lydforholdene i et rum – eller den måde, som lyden forplanter sig på og tilbagekastes i et rum. Der kan f.eks. være god akustik, hvor lydene får fylde og klang, eller dårlig akustik, hvor lydene ikke får klang af rummet og hurtigt dør ud.

Altan

En åben udbygning på facaden af et hus. Altanen bygges ud fra huset i samme niveau som en af husets etager.

Arabesk

Ornamentik af arabisk oprindelse. Det dekorative mønster består af sammenslyngede linjer og figurer, der minder om planter og dyr.

Arkade

En enkelt bue eller en række af buer båret af søjler eller piller.

B

Baldakin

En skærm af stof, træ, sten eller stuk. I dag bruges ordet ofte om en fast skærm over et butiksvindue. Men ordet bruges f.eks. også om et tag udskåret i træ over en prædikestol eller en trone – en såkaldt tronhimmel. I barokken udformede man sommetider stuklofter som baldakiner.

Balkon

En uoverdækket udbygning fra en etage i en bygning. Balkonen har en lav mur eller et rækværk.

Beton

Et hårdt byggemateriale blandet af grus, sand og cement. Beton er meget stærkt og holdbart. Det anvendes til bærende dele af en bygning, f.eks. fundamenter, søjler, bjælker og vægge. De antikke romere havde deres egen form for beton. Men denne teknik gik tabt med romerrigets fald. Først i begyndelsen af 1800-tallet begyndte man at bruge beton igen.

Blænding

En fordybning i en murflade, der kan have form som et vindue eller en cirkel. En blænding kan være anvendt som et dekorativt element, men det kan også være en tilmuring af en vinduesramme, hvor der tidligere har været et vindue.

Brækket hjørne

Skråt afskåret hushjørne. Oprindelig begyndte man at lave brækkede hjørner, for at det skulle være lettere for brandsprøjterne at køre hurtigt om hjørnerne. I 1795 var en stor del af husene i København nemlig brændt ned, fordi brandsprøjterne ikke kom hurtigt nok frem.

C

Cement

Et bindemiddel til bygningsmaterialet beton. Cement er fremstillet af brændt kalk og ler. Når cement blandes med vand, dannes en flydende masse, som størkner efter et stykke tid.

D

Dannebrogsvindue

Et vindue kan opdeles med sprosser, som er tynde lister af metal eller træ. Et dannebrogsvindue er et vindue, hvor placeringen af sprosserne på ruden svarer til det hvide kors i et dannebrogsflag.

Dorisk søjle

Den doriske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. En dorisk søjle er en meget enkel søjle. Den står direkte på jorden, og den har ingen udsmykning for oven. Søjlens form bliver lidt smallere i den øverste del.

E

Eksteriør

Det ydre af en bygning.

F

Facade

En bygnings yderside.

Fag

Feltet mellem to stolper i en bygning. F.eks. inddeles et bindingsværkshus i fag, som er fladen mellem to lodrette stolper i bindingsværket. Et fag kan også inddeles af vinduesrækker, søjler, pilastre eller lisener. Et fag kan også være feltet mellem to sprosser i et vindue.

Fløj

De enkelte bygninger i et bygningskompleks, der består af flere bygninger f.eks. hovedfløj, sidefløj og tværfløj. Hovedfløjen er den, hvor hovedindgangen er placeret, og hvor facaden som regel vender ud mod vejen.

Fransk altan

En indadgående dør, der kan åbnes mod det fri. Døråbningen er spærret af et gelænder.

Frise

Et dekorativt, vandret bånd med udsmykning, der anbringes på muren. Frisen sidder f.eks. mellem væg og tag. Ofte er frisen udsmykket, for eksempel med maleri eller stuk. En frise kan bestå af firkantede indhak. En sådan frise kaldes en tandfrise, da hakkene kan minde om mærker efter tænder.

Frontgavl

En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, fronton og frontspids.

Fronton

En trekantet eller buet udsmykning over en bygnings hovedparti eller over døre og vinduer. Kaldes også frontispice, frontgavl og frontspids.

Fundament

Det nederste bærende element i en bygning.

G

Gadelinje

Linjen, der markerer skellet mellem fortovet og den private grund.

Gavl

En bygnings endemur, som er den korteste facade. Betegnelsen bruges også om gavltrekanten alene.

Gesims

En fremstående kant på en bygnings facade over et vindue eller en dør. En gesims kan også dele murfladen vandret. Så kaldes den en bæltegesims eller en båndgesims. Båndgesimsen er ikke lige så kraftig som bæltegesimsen. Den afsluttende gesims på en facade umiddelbart under taget kaldes en hovedgesims.

Grundplan

En bygnings grundplan er en tegning af bygningen, som den ser ud, hvis man så den ovenfra.

H

Halvsøjle

En søjle, der kun går halvt ud fra muren.

Helsøjle

En søjle, der står frit i forhold til muren.

Horisontal

Vandret linje. De horisontale linjer i en bygning er f.eks. etager, gesimser og friser.

Hvælv

En buet overdækning af et rum, som hviler på mure eller piller.

I

Interiør

Det indvendige af en bygning.

J

Jonisk søjle

Den joniske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. Den joniske søjle har dybe, lodrette riller. Søjlen står på en rund fod, og foroven er den udsmykket med volutter.

K

Kamtakket gavl

En gavl med kamtakker. Kamtakker er en trappeformet stigning. Disse gavle ses typisk på gotiske bygninger.

Kannelure

Lodrette, dekorative riller eller fuger på en søjle, pilaster, lisén eller lignende.

Karm

Indramning af dør eller vindue.

Karnap

En fremspringende del af en bygning, som er en lille udbygning af et værelse. En karnap har vinduer og ofte et lille tag.

Karre

En husblok med facade mod flere gader. Ofte former en karré en firkant med en gård i midten.

Kolonnade

Søjlegang eller søjlerække, der som regel bærer en form for tag.

Konkav

Indadbuet eller indadhvælvet.

Konstruktion

Konstruktion betyder opbygning. Når man taler om konstruktion inden for arkitektur, er konstruktionen den teknik, man har brugt til at opføre bygningen. Det kan for eksempel være en konstruktion af stål, beton og glas eller af træ og mursten. Man kan også tale om konstruktionen af enkelte dele af en bygning. For eksempel tagets konstruktion, en kuppels konstruktion, facadekonstruktionen og så videre.

Konveks

Udadbuet eller udadhvælvet.

Korintisk søjle

Den korintiske stil er en af de måder, man kan forme en søjle på. En korintisk søjles øverste del har form som en kurv omgivet af sten udskåret som blade – såkaldte akantusblade. Den korintiske søjle er smallere og mere dekoreret end de to andre søjleformer, den doriske og joniske stil.

Kuppel

En halvkugleformet hvælving eller tag over et rum.

Kvader

En tilhugget, firkantet natursten. Kvadre anvendes i murværk, og er oftest af granit.

Kvist

En udbygning på et tag med vindue og et selvstændigt tag.

L

Lisén

En flad pille, som kun træder lidt frem fra murfladen.

Loggia

Et rum, der bæres af søjler eller piller, og som er åbent til en eller flere sider. Det kan også være en indbygget buegang i en bygning.

M

Mansardtag

Et brudt tag bestående af to i vinkel mod hinanden stillede tagflader, hvoraf den nederste er den stejleste.

Matrikel

En fortegnelse over samtlige grundstykker i Danmark. Hvert enkelt grundstykke er tildelt et matrikelnummer.

N

Niche

Fordybning i væg eller mur.

O

Obelisk

Høj slank søjle med kvadratisk tværsnit, der spidser til opad og afsluttes med en pyramideformet top.

Ornamentik

Udsmykning med dekorative mønstre eller figurer, f.eks. ranker af blade og blomster.

P

Perspektiv

Perspektivet er en teknik til at tegne dybde og rum på et fladt stykke papir eller på en mur. Teknikken til at tegne perspektiv med blev opdaget i renæssancen. Perspektivtegningen gjorde det pludselig muligt at tegne en bygning, som den kom til at se ud, når den var opført.

Pilaster

En flad søjle, der bruges som dekoration på en mur. Pilasteren kan have funktion som støtte af andre dele af bygningen, men som regel er den kun til dekoration.

Plan

Andet ord for etage. En bygning har f.eks. et grundplan, et stueplan osv. Eller man kan sige, at en villa er opført i tre planer.

Portal

En monumental ramme omkring en hovedindgang eller port.

Proportioner

Med proportioner menes størrelsesforholdene mellem en bygnings enkelte dele. Det kan f.eks. være forholdet mellem bredden og højden, eller forholdet mellem taget og muren. Allerede i antikken udregnede man regler for, hvordan proportionerne i en bygning skulle være, for at den skulle blive så perfekt som muligt.

R

Risalit

En del af en bygnings facade, der springer svagt frem i forhold til resten af muren. Risalitten har samme højde som bygningen. Man kan f.eks. have en midtrisalit i midten af en bygning og siderisalitter for enderne.

Rotunde

En rund bygning eller sal.

Rustika

Mur af groft tilhuggede kvadre. Muren får derved en kraftig struktur. En mur, hvor der er brugt rustika, kaldes rusticeret. Ofte er det kun den nederste del af muren, der er rusticeret. Rustika giver bygningen tyngde og får den til at se kraftig og uindtagelig ud.

S

Sadeltag

Et tag med to skrå flader, der mødes i tagryggen. Vinklen mellem de to flader, der går ud fra tagryggen, kan være mellem 20 og 60 grader. Jo stejlere taget er, jo bedre ligger tagbeklædningen fast.

Snit

Snit ned gennem en bygning, så man kan se, hvordan den ser ud indvendigt. F.eks. kan man se de forskellige etager og lag i bygningen.

Sokkel

Den nederste del af muren, der ofte er fremhævet gennem andet materiale eller farve end resten af muren.

Spidsbue

En bue, som afsluttes i en spids. Spidsbuer blev især brugt i gotikkens arkitektur.

Stræbebue

En udvendig murbue, der især ses i gotiske kirker. Stræbebuen aflaster en del af vægten fra en loftshvælving og giver trykket videre til en stræbepille, som fører hvælvingens vægt ned til jorden. Stræbebuer og stræbepiller var tekniske opfindelser, der gjorde det muligt at opføre gotikkens høje, smalle kirkerum.

Stræbepille

En udvendig murpille, der skal forstærke muren og sende tryk ovenfra ned i jorden. Bruges f.eks. i de gotiske kirker.

Stuk

Dekorationer formet af gips, for eksempel blomsterranker eller figurer. Stukdekorationer bruges ofte på udvendige og indvendige mure og over døre og vinduer.

T

Trappegavl

Afslutning af mur, vindue eller døråbning med form som en trappe.

Tøndehvælv

Hvælving formet som en halvcylinder – som en halv tønde.

V

Valm

Skrå tagflade på gavlsiden af et hus.

Valmtag

Et valmtag er et tag med skrå tagflader over gavlene. Der er flere former for valmtag. Helvalm er, når tagfladen når helt ned til gesimsen hele vejen rundt om huset. Halvvalm er, når tagfladen er skåret af højere oppe, for eksempel midt på gavltrekanten.

Vertikal

Lodret linje. De vertikale linjer i en bygning er for eksempel søjler, døre, vinduesrækkers højde og fagene.

Volut

En spiralformet snoning – som et delvist oprullet bånd. Volutten bruges til at forbinde to punkter i forskellige højde. Samtidig er den dekorativ og bruges især øverst på søjler, ved gavle og trapper.