Skip to main content

Træer er bynaturens superstjerner – men hvor bliver de af?

DAC Dialog om gevinsterne ved bytræer, og hvordan vi skaber de bedste betingelser for træer i byen.

Tidspunkt

-

Pris

  • Voksen (DAC klub)

    Gratis

  • Voksen

    Gratis

  • Studerende (Vis studiekort ved ankomst)

    Gratis

Book billet

Vi ved at træer i byer har mange fordele. De giver skygge og køler på varme dage, dæmper vinden og forsinker afstrømning af regnvand. Træer renser luften, binder CO₂ og styrker vores mentale helbred – vi føler os simpelthen mere afslappede, mindre stressede, når vi har træer omkring os. Men vi har slet ikke nok træer i de danske byer, for træerne i byerne har svære kår. Hvorfor er det egentlig sådan? Hvordan kan vi skabe bedre betingelser for træer, så vi får gavn af de fordele træerne tilbyder?

Denne DAC Dialog fokuserer på vores relation til træer, udfolder træers mange værdier, og søger svar på hvordan vi forbedrer forholdene for træer i byen. Her er tips og tricks til hvad vi rent faktisk kan gøre, og alt det vi skal være opmærksomme på.

 

Oplægsholdere:

  • Cecil Konijnendijk (NL) er forsker, underviser, rådgiver og forfatter, og en af verdens førende eksperter i urban forestry og natur-baserede løsninger. Lancerede i 2021 3-30-300 reglen - et strategisk værktøj til begrønning af byer.
  • Fanny Møller (DK) er landskabsarkitekt, kirkegårdkonsulent og partner i rådgivningsfirmaet TræEnighed, specialister i rådgivning om pleje, bevaring og beskyttelse af træer.

Program: 

  • 15.30: Ankomst
  • 16.00: Start og intro v.DAC
  • 16.05: Oplæg v. prof. Cecil Konijnendijk, dir. Nature Based Solutions Studio 3-30-300, a guideline for urban greening
  • 16.20: Oplæg v. l.ark. Fanny Møller, partner i TræEnighed. Er træer kritisk infrastruktur?
  • 16:35: Publikumsspørgsmål: Hvorfor er vi ikke bedre til at passe på træerne?
  • 16.45: Paneldebat: Hvor bliver træerne af? TBA 
  • 17.30: Panel slut

Denne DAC Dialog er arrangeret i et samarbejde mellem Dansk Arkitektur Center og Nye linjer i landskabet - et netværk under Danske Landskabsarkitekter og Københavns Universitet, der på et videns- og forskningsbaseret grundlag fremmer landskabsbranchens grønne omstilling.

DAC Dialog faciliterer afgørende dialoger mellem de mange parter i branchen, for at løfte vidensniveauet og inspirere til handling blandt dem, der bygger, planlægger, rådgiver og træffer beslutninger inden for det byggede miljø. 

Arrangementet bliver live-streamet, filmet og optaget. Optagelserne kan efterfølgende blive offentliggjort online. Hvis du ikke ønsker at fremgå på optagelserne, bedes du kontakte arrangørerne inden eventet.

Vil du være med online, kan du tilmelde dig her