Kalvebod Brygge: Byens hemmelige highline
Hvad er det grimmeste sted i København? Kalvebod Brygge svarer rigtig mange, men nu er Kalvebod Brygge under forvandling.

Turen tilbydes også d.10/8, 14/9, 12/10, 9/11, 14/12.
I anden række fra havnekajen sker der i disse år en udvikling, der kan være med til at ændre billedet af den udskældte strækning. Tag med os ud og lær Kalvebod Brygge version 2.0. at kende.
De runde tårne i den nye ’Postbyen’ opføres langs sporene ved Hovedbanegården og markerer også starten af ’Kalvebod Highline’ - et nyt grønt strøg i byen, hvor det snart bliver muligt at spadsere hele vejen fra Bernstorffsgade og videre til Dybbølsbro, højt hævet over trafikken fra indfaldsvejen.
Turen tager os via Vester Voldgade og videre over mod Tietgensbroen, hvor vi ved Hotel Villa Copenhagen får det først blik udover Postbyen. Herfra fortsætter vi over mod Bymilen, der er ”bjerglandskabet” mellem de to organiske kontorbyggerier tegnet til SEB banken. Turen fortsætter til IKEA taget, hvor vi undersøger Kaktustårnene og spejder ud mod fremtidens Jernbaneby. Turen ender ved Fisketorvet, hvor man kan hoppe på den nye metrostrækning eller fortsætter turen over Bryggebroen.
Tag med, og vær blandt de første, der bliver dus med byens hemmelige highline.
Et par nedslag på turen:
- Hotel Villa Copenhagen (Heinrich Wenck, 1912. Renoveret af Krook & Tjäder 2020)
- Danske Banks nye hovedsæde (Lundgaard & Tranberg Arkitekter, 2023)
- Postbyen (Lundgaard & Tranberg, Arkitema, under opførelse)
- Kaktustårnene (BIG, 2022)
- IKEA-taget (Dorthe Mandrup, 1:1 Landskab, 2023)
Praktisk info:
- Turens længde: ca. 3,5 km.
- Mødested: Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K. Vi mødes ved billetskranken i Welcome-området i DAC, hvor jeres guide vil stå klar.
- Turen ender: ved Bryggebroen, tæt på Fisketorvet.
- Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
- Guide på turen er DACs dygtige guider.
- Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
- Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
- Hold øje med vejret og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
- Tilgængelighed betyder meget for alle aktiviteter i DAC. Derfor er vores ture også tilrettelagt, så alle kan være med.
Denne tur kan også bookes som en privat gruppetur, en dato, der passer dig.
For information om privat gruppetur skriv til os på booking@dac.dk
Fotokreditering: Jens Lindhe
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Leg LEGO® Arkitekt i en verden af natur
Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi kan bygge byer, hvor natur og mennesker lever side om side?
Byg til dyr & Mal natur med natur
Rævehuler, sneglemønstre og store huler i pap. Kig forbi DACs familieværksted og slip fantasien løs! Byg en bolig til et vilddyr, mal naturens mønstre med naturkridt – eller kast dig ud i at bygge huler af pap, som hele familien kan kravle ind i. Her er der plads til leg, kreativitet og nysgerrighed for børn og deres voksne.
DACs værter står klar til at tage imod jer og guide jer i byggeri med genbrugsmaterialer, eksperimenter med naturens former og sjove spejltegninger.
Omvisning på engelsk – gratis med billet
Kom med på en gratis weekendomvisning i DACs udstillinger, hvor vores værter guider dig gennem dansk arkitektur fra vikingetiden til fremtiden.
Copenhagen: World Capital of Architecture (ENGLISH)
København kan I disse år fejre at være blevet udnævnt til at være arkitekturhovedstad. Hvad ligger bag udnævnelsen og hvad er det der gør, at København i flere år i træk er på top tre over bedste byer at leve i?
Lignende events
Copenhagen’s New Architecture: Nordhavn (ENGLISH)
Nordhavn er byens nye kvarter med smukke transformationer af siloer, bæredygtige løsninger, havnebad og metro til døren. Et helt nyt bykvarter tager form. Tag med os ud og følg udviklingen.
Arkitekturhovedstad: På sporet af dansk arkitektur
København er i disse år udnævnt som verdens arkitekturhovedstad. Men hvordan gør en by sig fortjent til den titel?
Copenhagen: World Capital of Architecture (ENGLISH)
København kan I disse år fejre at være blevet udnævnt til at være arkitekturhovedstad. Hvad ligger bag udnævnelsen og hvad er det der gør, at København i flere år i træk er på top tre over bedste byer at leve i?
- Udsolgt
Arne Jacobsen and SAS Royal Hotel (ENGLISH)
Tag med på tur, og bliv klogere på den danske arkitekt og designer Arne Jacobsen – hans arbejde og hvad der inspirerede ham.
Copenhagen’s New Architecture: Nordhavn (ENGLISH)
Nordhavn er byens nye kvarter med smukke transformationer af siloer, bæredygtige løsninger, havnebad og metro til døren. Et helt nyt bykvarter tager form. Tag med os ud og følg udviklingen.
Nordvest: Urban mangfoldighed
Bydelen Nordvest er på få år gået fra industrikvarter til pulserende og levende bykvarter.
Copenhagen: World Capital of Architecture (ENGLISH)
København kan I disse år fejre at være blevet udnævnt til at være arkitekturhovedstad. Hvad ligger bag udnævnelsen og hvad er det der gør, at København i flere år i træk er på top tre over bedste byer at leve i?
Kulturkvarteret: Københavns kulturelle hjerte
Kom med ud på en tur, der dykker ned i historiske begivenheder, byudvikling, stilhistorie og kunst omkring Slotsholmen. Her flettes fortællingen om området sammen på en ny og overraskende måde.