Arkitekturens Dag
I år fejrer vi Arkitekturens Dag med både spændende aktiviteter og udstillingsåbning af den nye, store udstilling Age of Nature. Der er gratis adgang hele dagen fra 10.00 – 21.00 og aktiviteter for båd børn og voksne.
Tidspunkt
Sted
Bryghuspladsen 10 1473 København K Danmark

Familieværksted: Byg en bolig til regnorme i ler
Vi former huse i ler, som regnormene kan bo i, når husene bliver gravet ned i jorden og brugt til kompost. Regnorme er superhelte i jorden – de gør den blød og fuld af liv, så planter kan gro og dyr kan trives. Lad os sammen skabe et godt sted for dem at bo!
Workshoppen er inspireret af værket Habitat 25 som er en del af udstillingen Age of Nature. Værket er skabt af arkitekterne Helene Søndergaard Jensen og Kathrine Andersen Mølby som faciliterer dele af workshoppen.
Mød en arkitekt
På Arkitekturens dag kan du opleve DACs permanente udstilling, So Danish! -helt gratis fra en ny, personlig vinkel. I en række korte omvisninger (ca. 20 minutter) guider medlemmer af Arkitektforeningen rundt i udstillingen med fokus på deres personlige favoritter og syn på arkitektur, og de fortæller om, hvad de selv har arbejdet med som arkitekter.
På den måde får du en anderledes indgangsvinkel til arkitekturhistorien – med en erfaringstung arkitekt ved din side!
Omvisninger i Age of Nature
DACs engagerede udstillingsværter byder på omvisninger i den helt nye udstilling Age of Nature. Omvisninger på dansk kl. 13.00 og 15.00. Omvisning på engelsk kl. 14.00
Udstillingen tager udgangspunkt i at Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden, og kun 0,7 % af vores areal er vild natur. Samtidig vokser behovet for plads til grøn energi, byudvikling og klimainfrastruktur. Få nogle bud på hvordan arkitekturen kan hjælpe os med at skabe en fremtid, hvor der er plads til trivsel for både naturen og os.
MorgenDAC om eftermiddagen
I samarbejde med CAFx holder vi MorgenDAC med titlen: Er det vores ødelagte forståelse for naturen, der gør os så dårlige til at passe på den?
Gæsterne er Cecilie Rubow, antropolog og forfatter til bl.a. bogen ’Indendørsmenneskets Natur’ og Alexander Holm, Biolog og podcastvært på ’Den Dyriske Time’. DACs Lars Fjendbo Møller styrer samtalen. der har dette oplæg: Naturen lider. Biodiversitetskrise affødt af klimakrise og forurening, affødt af alle os mennesker som lever og forbruger jorden. Vi er i gang med at ødelægge vores eget livsgrundlag, lyder det. Men hvorfor lader vi det ske?
Udstillingsåbning
Hvordan skaber vi plads til både mennesker og natur i en verden under forandring? Det er temaet for udstillingen Age of Nature som vi åbner her på Arkitekturens dag. Talerne ved åbningen er Maria Reumert Gjerding fra Danmarks Naturfredningsforening og DACs administrerende direktør, Kent Martinussen.
Program
10.00: DAC åbner
10.00-18.00: Familieværksted: Byg en bolig til regnorme i ler
11.00 – 13.00: Mød en arkitekt i So Danish!
13.00 & 15.00: Omvisning i Age of Nature på dansk
14.00: Omvisning i Age of Nature på engelsk
16.00 – 17.00: MorgenDAC i samarbejde med CAFx
Udstillingsåbning
18.00: Udstillingsåbning Age of Nature DAC inviterer på øl, juice og cocktails
18.30: Åbningstaler ved Maria Reumert Gjerding, Danmarks Naturfredningsforening og DACs administrerende direktør Kent Martinussen
21.00: DAC lukker
Gratis adgang hele dagen
Fakta om Arkitekturens Dag
Arkitekturens Dag blev indstiftet af den internationale arkitektforening UIA (Union Internationale des Architectes) i midten af 1980’erne. Ideen var klar: Arkitektur angår alle mennesker, og derfor bør der findes en årlig anledning, hvor faget åbner sig mod offentligheden. I dag er dagen en fast tradition i mange lande, herunder Danmark.
Udstillinger på denne dag
Det sker også på denne dag
Familieværksted: Byg en bolig til regnorme i ler
Med inspiration fra udstillingen Age of Nature former vi huse, som regnormene kan bo i, når de bliver gravet ned i jorden og brugt til kompost.
Mød en arkitekt – særomvisning i So Danish!
På Arkitekturens dag kan du komme på en gratis omvisning i udstillingen So Danish! med medlemmer af Arkitektforeningen.
Omvisning i Age of Nature
DACs engagerede udstillingsværter byder på omvisninger i den helt nye udstilling Age of Nature.
Omvisning på engelsk - Fra vikinger til moderne klassikere
Kom med rundt på en engelsk omvisning i DAC og bliv klog på dansk arkitektur fra vikingetiden frem til i dag.