Skip to main content

Grønland – sæt kurs mod verdens centrum

Udstilling

11. okt. 2013 - 26. jan. 2014

Du kender helt sikkert Grønland. Men kender du også det moderne Grønland? ‘Grønland er på vej mod verdens centrum’ – og i vores udstilling kunne du komme med.

Med verdens øjne rettet mod det store land i nord og de enorme potentialer inden for råstoffer, klima og nye globale forbindelser, har Grønland inden for de seneste år fået en central og vigtig placering på verdenskortet.

Dansk Arkitektur Centers efterårsudstilling, Grønland – sæt kurs mod verdens centrum, inviterede publikum på en sanselig og oplevelsesrig rejse til det moderne Grønland. Udstillingen gav et nyt og opdateret syn på Grønland med de muligheder og udfordringer, der i disse år åbner sig for det grønlandske folk og samfund.

Besøg et traditionelt grønlandsk hjem

Med udgangspunkt i en stor installation – et traditionelt grønlandsk hjem – skabt af den anerkendte grønlandske kunstner Bolatta Silis-Høegh slog udstillingen dørene op til det moderne Grønland og til et møde mellem publikum og nogle af de mennesker, som beslutter, hvordan Grønland skal udvikle sig i fremtiden.

Superhavn og international lufthavn

I en række konkrete eksempler viser danske og grønlandske arkitekter, hvordan de sammen vil gribe Grønlands udfordringer og muligheder an ved fx at skabe en ny kombineret superhavn og international lufthavn eller ved at designe en by, der kan rumme mennesker fra hele verden uden at grønlænderne mister deres identitet.

Opdateret version af den danske biennaleudstilling fra 2012

Grønland – sæt kurs mod verdens centrum er en rekurateret version af udstillingen Possible Greenland, der blev vist i 2012, som det officielle danske bidrag til den 13. Internationale Arkitekturbiennale i Venedig. Possible Greenland er desuden blevet vist i Katuaq i Nuuk i februar 2013.

Både Possible Greenland og Grønland – sæt kurs mod verdens centrum var kurateret af professor i geologi, Minik Rosing, i samarbejde med NORD Architects Copenhagen.

Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center

Støttet af
Tak til
  • tnt nuuk

  • ELKIÆR + EBBESKOV arkitekter

  • Hausenberg

  • Clement & Carlsen Arkitekter

  • Qarsoq Tegnestue

  • Tegnestuen Vandkunsten

  • Tegnestuen Nuuk

  • BIG – Bjarke Ingels Group

  • Julie Edel Hardenberg

  • Inuk Silis Høegh

  • KITAA Arkitekter

  • David Garcia Studio

  • Henning Larsen Architects

  • Conditions Magazine

  • TERROIR

  • Boris Brorman Jensen

  • Arkitektskolen Aarhus

  • CEBRA Arkitekter

  • Transform Arkitekter

  • Arktisk Ingeniør v/ Sanaartornermik Ilinniarfik i Sisimiut

  • Danmarks Tekniske Universitet, DTU Management Engineering