Det byggede Danmark – Rammerne for vores liv
Udstilling
11. maj - 2. jul. 2017
Køber ejere eller lejere flest bananer? Og vidste du, at du bruger 39 liter vand hver eneste dag alene til bad og toilet? Denne udstilling Det byggede Danmark – rammerne for vores liv tog udgangspunkt i facts og menneskelige fortællinger om vores byggede omgivelser, og den store betydning de rammer vi har for vores hverdag.

Udstillingen Det byggede Danmark – rammerne for vores liv tegnede et billede af boligsituationen og boligmassen i Danmark – kort sagt: hvordan bor vi? Gennem skildringer af rammerne for vores liv, fik gæsterne indblik i omgivelsers betydning i deres liv nu – men også i fremtiden.
I udstillingen udfordrede Dansk Arkitektur Center sammen med Boligøkonomiske Videncenter det generelle billede af omfanget, værdien og historien bag det byggede Danmark. Gæsterne blev præsenteret for forskellige øjenåbnende facts i billeder og ord, som sætter højaktuelle udfordringer i spil om boligen netop nu.