Copenhagen in Common
I 2023 er København udnævnt som verdens Arkitekturhovedstad af UNESCO. I Danmark har vi en stærk tradition for at tænke i fællesskaber og borgerinddragelse i arkitekturen. Aktive, velformede byrum bliver udendørs dagligstuer og fungerer ofte som lim for en bydels sociale sammenhæng.
Men hvordan danner arkitekturen rammen om måden, vi er sammen på? Hvordan kan den styrke fællesskabet? Og hvornår gør den det modsatte? Hvem bestemmer egentlig, hvordan arkitekturen skal se ud? Og hvordan tager man hensyn til byens svageste og udsatte, når byen vokser og indtager mere og mere plads?
Det handler om København og det handler om fællesskaber: Dem vi er en del af, dem vi selv skaber i byen, og dem vi føler, vi har mistet. De store og de små. Fra pladser og byrum, der bringer landsbyens nærhed ind i storbyen til kollegieværelser skabt af containere men med store fællesarealer og højt til loftet.
Vi zoomer ind på København, og ser nærmere på nogle af de steder, hvor fællesskabet har særlig gode betingelser. Vi spørger københavnerne, tilflytterne, pendlerne og turisterne: Hvor er København bedst? Hvor føler de sig hjemme i byen? Hvilke byrum virker modsat? Og vi hører arkitekterne bag projekterne: Hvad er lykkedes? Hvad er de særlig glade for? Og hvad kunne være bedre?
Kom med og gå på opdagelse i København og udforsk, hvad byen betyder for dig, mig og os.
Det kan du opleve

Hvad er en arkitekturhovedstad?
Hvert tredje år uddeler UNESCO og den internationale arkitektforening, UIA, titlen som World Capital of Architecture, verdens arkitekturhovedstad, til en by efter deres valg. København er blevet tildelt titlen i 2023 – og med god grund. Den danske hovedstad er blevet udvalgt på baggrund af byens innovative byudvikling og stærke traditioner for demokratisk og bæredygtig arkitektur, der er til inspiration for byer verden over.
Denne udstilling er udviklet af Dansk Arkitektur Center
Støttet af
Tak til
- Anne Romme
Anton Allure
- Argency
- BIG
BOGL
Bonnie Mürsch
- Black Iron Horse
Cecilie Tentau
- CPH Village
Christianias Arkiv
- Cobe
- Curated Works
- Dark Matters
- Dissing+Weitling
- Effekt
Godot Stangerup
Ingrid Baraka
- Jan Gehl
- Janis Karasevskis
- JDS Architects
Kaj Thelander Jessen
- Katinka
- Kenneth Balfelt Team
Kit Løvendahl
- KEINGART SPACE_ ACTIVATORS
- Kvadrat
- Lundgaard & Tranberg
MAST / Magnus Maarbjerg
- MANGOR & NAGEL
- Mizz Privileze
Nicholas Woollhead
- Nordisk Film
Ole Lykke
- ONV
- Pihlmann Architects
- Platant Arkitekter
- Rikke Rohr
- Rønnow Arkitekter
Simon Witzansky
- SLA
- Spektrum Arkitekter
- Susanne Wellm
- Torben Eskerod
- Urban 13
- Vandkunsten
- White Arkitekter
- ØsterGRO