Skip to main content

Praktisk information før turen

Hvordan får jeg vores billetter?

Ved gruppeture kræves ingen billetter, men medbring ordrebekræftelsen, og fremvis den til DACs personale.

Gruppeturen er først endeligt bekræftet, når du har modtaget en ordrebekræftelse fra DACs Tourbooking. Ordrebekræftelsen giver desuden adgang til DAC for hele gruppen på dagen for den bestilte tur.

Hvornår skal vores gruppe ankomme?

Vi anbefaler, at gruppen kommer til det aftalte mødested senest 10 minutter før afgang.

Hvordan finder jeg DAC?

Find vores adresse, transport, åbningstider med mere her

Hvor lægger båden til, hvis jeg har booket en havnetur som gruppe?

Mødestedet vil tydeligt fremgå af ordrebekræftelsen. Hvis gruppen har ønsker om andet start- eller slutsted, er det også muligt.

Kontakt DACs Tourbooking og hør om mulighederne.

Er transport inkluderet i gruppeturene?

I udgangspunktet nej. Det er op til gruppen selv at sørge for transporten til mødestedet for turen eller den videre transport, når turen ender.

Hvis gruppen ønsker det, er det muligt at lade DAC booke cykler til afvikling af en cykeltur.

For gruppeture i båd, er båden inkluderet i prisen.

For yderligere information, kontakt: Booking

Er adgang til DAC inkluderet i prisen for gruppeturen?

Ja. Alle private gruppeture inkluderer adgang til DAC på dagen for din tur. Uanset hvor i byen turen har fundet sted. Det kræver blot at gruppen kommer samlet til DAC, og medbringer ordrebekræftelsen for turen.

På hvilke sprog er private gruppeture tilgængelige?

Alle DACs ture tilbydes på både engelsk og dansk. Send os en mail og hør om de aktuelle muligheder. Hvis gruppen medbringer egen tolk, kan vores guide samarbejde med dem for simultanoversættelse på turen.

Har du et spørgsmål eller en henvendelse?

Du er altid velkommen til at kontakte DACs Booking på e-mail eller telefon mandag til fredag kl. 10.00–14.00.
+45 20 96 93 42
booking@dac.dk

Eller skriv din besked her – så vender vi tilbage hurtigst muligt.