Skip to main content

Master 2 for direktører

Hvad er MASTER 2 - Strategisk Byledelse for direktører

Mere end 350 kommunale topembedsmænd har allerede været i gennem SBL-programmerne. Med dette program præsenterer vi en overbygning til de temaer, deltagerne allerede har stiftet bekendtskab med på tidligere forløb.

Ambitionen er at bygge videre på den viden og det netværk, I har opbygget. Forløbet varer godt 1 år og består af tre døgnseminarer, en studietur samt en række kortere, digitale møder.

SBL DIR MASTER lægger vi vægt på at komme i dybden med eksempler, der er relevante for alle kommuner på tværs af geografi og demografi. Helt centralt står omstillingen til et mere grønt samfund, og hvordan topledelsen konkret kan arbejde med det på tværs af forvaltningsområderne og byudviklingen.

Hvad får du ud af det?

Som deltager på SBL DIR MASTER bliver du en del af et unikt netværk, hvor der er plads til at diskutere de svære udfordringer såvel som de gode eksempler. Du møder nationale og internationale oplægsholdere, som bidrager med viden og erfaring gennem teori og praksis.

Aktiviteterne bygger ovenpå hinanden og vekselvirker mellem teori, værktøjer, praksiseksempler og deltagernes egne erfaringer og fælles debat.

Forløbet bygger videre på den erfaring I har med strategisk byledelse allerede og der inddrages viden fra det hold af følgeforskere, der har fulgt Strategisk Byledelse de seneste år. Strategisk Byledelse er tilrettelagt, så der tages hensyn til din travle hverdag, og kræver derfor mindst mulig forberedelse. Der vil være mulighed for supplerende forberedelse gennem litteratur og podcasts for dem, der har muligheden.

Realdania støtter forløbene – fordi I er afgørende for fremtidens Danmark

Kommunernes strategiske tænkning er vigtig for fremtidens Danmark. Derfor støtter den filantropiske forening Realdania SBL-programmet.

Programmet skal bidrage til at skabe et helhedssyn på by- og kommuneudviklingen og på topledelsens mulighed for at skabe fælles retning og påvirke deres byers langsigtede udvikling og forandring.

Målet med Strategisk Byledelse er at skabe rammerne for det gode liv og forløse det potentiale, som alle danske kommuner rummer. Der er til forløbet tilknyttet følgeforskning med henblik på opsamling og spredning af læring.

Bliv kontaktet – helt uforpligtende

Vil du høre mere om forløbet og hvordan det kan passe til jeres behov? Udfyld formularen – så kontakter vi dig til en kort og uforpligtende samtale.

For mere information og tilmelding, kontakt Eva Kirstine Fabricius, seniorprojektleder, DAC, telefon 51 66 00 84, mail ef@dac.dk

Download materiale her

Pris, vilkår og rammer for deltagelse

Der er 22-25 deltagere på holdet.

Pris Deltagelse i Strategisk Byledelse for direktører – MASTER koster ialt kr. 48.000, der kan betales over to år i to rater à kr. 24.000. Deltagergebyret dækker koordinering, tilrettelæggelse og facilitering af de beskrevne faciliteter, herunder kost og logi og honorarer til videnspersoner.

På studieturen er alle udgifter i grupperegi også inkluderet, dvs. fly, ophold og forplejning. Transport til og fra seminarer i Danmark er ikke inkluderet.

Som deltager kan du forvente, at der er godt indhold og attraktive rammer for vores aktiviteter. Betingelser Den kommune, som melder en medarbejder til Strategisk Byledelse for direktører – MASTER 2, forpligter sig til hele forløbet, herunder betaling.

Hvis deltageren melder sig ud af forløbet, hæfter kommunen fortsat for betaling af hele forløbet, men kan sende en ny deltager. Dog kan kommunen få godtgjort ikke-afholdte og for DAC ikke-forpligtende rejseudgifter.