Skip to main content

Ferie i DAC – oplevelser for hele familien

Tag hele familien med i Dansk Arkitektur Center i skolernes ferier – uanset om det er sommer, efterår, jul, vinter eller påske. Glæd jer til alt fra kreative workshops for børn til store udstillinger og byens bedste udsigt.

I skoleferierne er Dansk Arkitektur Center fyldt ekstra op med oplevelser for både børn og voksne. Her mødes leg og læring i inspirerende rammer, hvor hele familien kan være med – uanset om I leder efter kreative workshops, udstillinger, sjove familieoplevelser eller blot et sted at tilbringe en hyggelig feriedag sammen.

Sjov for alle

Lad fantasien få frit spil i vores familieværksted og gå sammen på opdagelse i vores udstillinger. Oplev byens arkitektur på en sjov og anderledes måde og nyd udsigten over København i DAC Café, der har to store tagterrasser. Her kan I stille både sult og tørst. I kan også besøge DAC Design Shop for designgaver og inspiration – eller tage med på en guidet gåtur i byen.