Emmy Laura Pérez Fjalland

Foto: Ana Santl

Fremtidens ansvarlige fødevarelandskaber

Rebellious Waste & Food: Searching for reparative futures within urban-rural landscapes (Rebelsk affaldshåndtering og fødevareproduktion: Søgen efter en udbedrende fremtid i urban-landlige landskaber)

Dansk Arkitektur Center (med midler fra Realdania) og Institut for Mennesker & Teknologi, Roskilde Universitet (samfinansieret ph.d.)

2014-2018

Hvad var emnet for din ph.d.-afhandling kort fortalt?

Mit ph.d.-studie tog afsæt i deleøkonomi og planlægning og fokuserede på fødevarelandskaber. Den måde, vi producerer og forbruger fødevarer på, påvirker det naturlige miljø og de sociale vilkår. Men vi tænker sjældent over, at det også påvirker det byggede miljø i form af planlægning af beboelse, gårde, marker, køkkener og supermarkeder, foruden by- og landområder, affaldshåndtering og infrastruktur — altså rammerne for vores livsvilkår. Baseret på et etnografisk og miljøhistorisk studie udforskede jeg måder at gentænke disse sammenhænge på og undersøgte en række praksisser, der prøver at opbygge ansvarlige og levedygtige fødevareorganiseringer.

Hvad overraskede dig mest ved processen?

Fødevarer adskiller sig fra andre forbrugsvarer ved at være livsnødvendige. Derfor overraskede det mig, hvor isoleret byen tænkes, og hvordan de afgørende infrastrukturer, der opretholder bysamfundet, negligeres, usynliggøres og udpines. Dertil overraskede det mig, hvor svært det er at samtænke land og by, sociale og miljømæssige hensyn, samt menneskelig og miljømæssig sundhed og omsorg. Samtidig var der en fortælling om, at forskere er langsomme og uden fornemmelse for ’virkeligheden’. Men mange forskere ved utroligt meget og har et bredt perspektiv, og det overraskede mig, at innovationshøjden og -ambitionen i mange institutioner og organisationer faktisk var meget fastlåst.

Hvad er det vigtigste, du har lært af at skrive en erhvervs-ph.d.?

I en prekær, projektorienteret og konsulentpræget arbejdskultur er det min erfaring, at ph.d.-studerende kan være med til at kvalificere, nuancere og perspektivere projekterne.

Hvilken indvirkning har din ph.d.-afhandling haft på dig personligt?

Jeg fik mulighed for at specialisere mig og teoriudvikle i tæt samarbejde mellem videnskab og lokale aktører (landbrug, fødevareproducenter og planlæggere), og derved bidrage med praksisnær, kvalificeret viden. Forskningsfriheden er en vidunderlig gave, fordi fokus og hensyn kan udvikles uafhængigt af politiske og forretningsinteresser.

Hvad var det vigtigste læringspunkt i din afhandling?

Det er ikke første gang i menneskehedens historie, at vi står over for store klima- og miljøforandringer, der vil ændre livet, som vi kender det. Planlægning og arkitektur er fremtidsorienteret, men kan hente ekstrem meget viden, læring, horisont og innovation fra allerede eksisterende praksisser. I lyset af tidens alvor må vi spørge os selv, hvilken type landskaber vi ønsker at overleve i, under hvilke vilkår, og hvordan vores landskabsformende organiseringer og handlinger kan bidrage til levedygtige, retfærdige og resiliente landskaber.

Hvad gør din forskning relevant?

Det kommer an på, hvad man forstår ved ’relevans’, og ikke mindst hvilken tidshorisont, man arbejder i. Den form for geografi, jeg beskæftiger mig med, handler om at undersøge, hvordan mennesker, miljø og natur interagerer — og konfliktuerer. Vi lever med årtusinders landskabsorganiseringer og -reformer, og ved at studere nutidige og historiske kulturlandskaber, ønsker jeg at bidrage med viden om, hvordan mennesker har frembragt særlige landskabstyper og hvilke særlige livsbetingelser, de landskaber har skabt grundlag for — både for mennesker, dyr og planter.

Hvad er perspektiverne i dine forskningsresultater?

Inden for miljøfilosofien har man længe talt om, at vores natursyn og verdensanskuelse trænger til en revision, før vi kan løse nutidens miljøproblemer. Dette involverer en revision af vores forestillingsevne: Vi skal finde ‘bedre’ måder at forestille sig ‘naturen’ og menneskets forhold til ‘den’ på – samt menneskets rolle og virke heri. Vi har brug for tænkning og seriøse værktøjer, der kan arbejde med ’mere-end-menneskelig’ arkitektur og arealanvendelse, og vi må altid inddrage spørgsmålet om hvilke landskaber, vi vil overleve i, og under hvilke vilkår. På denne måde tror jeg, at det kan blive muligt at arbejde sit projekt ind i meget større og levedygtige landskabsformende processer.