Skip to main content

Educatorium

I Educatoriums eventyrlige arkitekturunivers åbnes arkitektens redskabskasse for alle børn og unge. Her kan man komme på besøg med skolen i dagtimerne eller med familien om eftermiddagen og i weekenden.

Skaterbanen, skolen, skraldeskuret og skyskraberen. Arkitektur findes alle steder, men til trods for, at vi konstant er omgivet af den, er det ikke noget, de fleste nødvendigvis skænker mange tanker i hverdagen. Men arkitektur er langt fra bare beton, stål, glas og mursten, der giver os læ, når det regner, skygge, når solen bager og varme, når frosten bider. Og arkitektur behøver ikke være indviklet og ’kun for voksne’.

Vores Educatorium er et lærerigt, legende, kreativt og inspirerende univers, designet til at åbne kommende generationers øjne for, hvor stor betydning arkitektur og planlægning har for den måde, vi lever på nu, og hvordan arkitektur kan være med til at skabe rammerne for, hvordan vi skal leve i fremtiden.

Vi glæder os til at se dig!

Se, mærk, lyt og leg

I Educatorium kan du opleve på egen krop, hvad der sker, når arkitekturen fx er ‘ude af skala’. Sæt sanserne i spil, lad dig inspirere af arkitekttegninger og -modeller og prøv selv kræfter med at tegne, bygge og designe.

Educatorium er et oplevelsesværksted bygget op omkring en væg, hvor den ene side er en Wonder Wall, der gemmer på oplevelser og overraskelser i små rum, bag låger og gennem kikhuller.

Her kan du gå på opdagelse i materiale-biblioteket og opleve arkitektur og byplanlægning med sanserne – se fx byen oppe- og nedefra. Den anden side af væggen er en Wall of Fame med udstillede modeller og projekter, som både tegnestuer og besøgende selv har produceret.

Har du et spørgsmål eller en henvendelse?

Udfyld formularen, så sørger vi for, at din besked når frem. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Vi er altid klar til at svare på dine spørgsmål til vores undervisning. Spørg, når du besøger DAC, udfyld formularen eller ring på +45 2096 9342.