Skip to main content

DAC Akademi

Ingen kan ignorere det store ansvar alle i sektoren har for at gøre byggeri og byudvikling mere bæredygtigt. Men hvordan kan man bedst løfte sit ansvar, når man er ung i den branche, og man ofte står uden erfaring eller indflydelse?

Med DAC Akademi sætter vi en forstærker til den næste generation, og inviterer dem til at tage plads i dialogerne om, hvordan vi gør op med business as usual i byggeri og byudvikling. På DAC Akademi inviterer vi unge, der vil gøre op med business as usual i byggeri og byudvikling ind til et forløb, der klæder dem på til at tage de svære samtaler, som kan skabe den nødvendige forandring. Vi tror på, at dialoger kan være afgørende for at stille de rigtige spørgsmål til de rigtige mennesker, kan bidrage til at skabe og forstærke forandring.

"Det har været utroligt lærerigt at arbejde med ting, som vi ikke lærer om på uddannelserne. Hvordan indtager man f.eks. bedst et rum for at virke mere overbevisende? "

Vi samler studerende og nyuddannede fra hele sektoren i en række af arrangementer, og udfordrer viden og strukturer i byggeri og byudvikling. Ud over dybdegående viden får deltagere konkrete redskaber til at formidle og indgå i de helt afgørende, kritiske og konstruktive dialoger. For dér, hvor den næste generation virkelig kan gøre en forskel, er netop i dialogen med alle dem, der er med til at udvikle og forandre den måde, vi bygger på i dag.

Deltagerne møder nogle af dem, der er med til at ændre den måde, vi bygger vores byer på i dag, og vi taler blandt andet med dem om, hvad kræver det af én som menneske – ungt eller gammelt – at skabe forandring. Med DAC Akademi skaber vi dialog mellem generationer og positioner, og den unge del af branchen kommer til at tage plads midt i de samtaler.

Nyhedsbrev til dig, der arbejder professionelt med at forme fremtidens byer og rum

Bliv klogere og inspireret – få nyt fra DAC om arrangementer, podcasts og indsigter i arkitektur, design og byudvikling. Vi sender nyheder ca. 2 gange om måneden.

Du kan altid afmelde dig igen.  

”Det har også været rigtig spændene at høre om, hvor byggebranchen er i dag, og hvor den bevæger sig henad, men jeg har særligt taget de dele med mig, hvor vi lærer om HVORDAN vi gør forskellen, som ved at skrive et godt debatindlæg.”

Er du klar?

Vil du have besked, når vi åbner for ansøgninger til DAC Akademi i 2026? Så skriv dig op her.

For mere information og tilmelding, kontakt Sofie Kjærsgaard Dybro, seniorprojektleder, DAC, telefon 22 57 87 47 , email skd@dac.dk

DAC Akademi 2025

Der er lukket for ansøgninger til DAC Akademi 2025. Næste ansøgningsrunde er i efteråret 2025.

Det får du som deltager

  • en forståelse for, hvad det er for ‘business’, du skal være med til at gøre op med
  • en bevidsthed om din egen rolle, og hvordan du kan gøre en forskel som ung i en gammel branche
  • konkrete værktøjer til at skabe og tage del i en kritisk og konstruktiv dialog
  • feedback fra professionelle skribenter og mulighed for at udgive debatindlæg på Byrummonitor
  • en mulighed for at indgå i en professionelt tilrettelagt dialog med fremtrædende aktører i byggeriet
  • et netværk af engagerede personer inden for det byggede miljø, som vil skubbe på forandringen
Erfaringer fra tidligere år

Fra januar til marts 2024 deltog 75 talenter fra den næste generation i byggeri og byudvikling i DAC Akademi.

De unge kom fra hele landet og iblandt dem var blandt andet håndværkere, arkitekter, ingeniører, designere, konstruktører. Gennem fem arrangementer snakkede vi om, hvordan business fungerer, hvad der er i gang med at ændre sig, hvordan det føles at være med til at skabe forandring, hvordan man står på en scene og begår sig i den skrevne debat. Det resulterede blandt andet i flere debatindlæg i Byrummonitor.