Skip to main content

3daysofdesign

Som en del af årets store designevent, 3daysofdesign, sætter Dansk Arkitektur Center fokus på, hvordan vi gennem design kan skabe nærværende møder mellem mennesker.

Foto: Rasmus Hjortshøj

Kom og vær med, når Dansk Arkitektur Center i løbet af designfestivalen 3daysofdesign fejrer mødet mellem design og arkitektur. I år zoomer 3daysofdesign ind på, hvordan vi kan Keep it Real i en digital verden, der udfordrer normerne for det ægte, autentiske og menneskelige.

Nærvær kan ikke downloades, det skal opleves. Det kan du i vores nye udstilling Meet Me Here, der stiller skarpt på betydningen af det fysiske møde. I en tid, hvor det fysiske nærvær ofte erstattes af digitale forbindelser, skaber udstillingen et rum for det uforudsete møde i den fysiske verden. Du kan også gå på opdagelse i DAC Design Shop, der vil være spækket af nye, spændende designprodukter.

Designfestival

18. – 20. juni 2025

I forbindelse med 3daysofdesign er der gratis adgang til udstillingen Meet Me Here. Det kræver, at du downloader den gratis festival app.

Kom med til udstillingsåbning: Meet Me Here

  • Foto: DAC

    Udstillingsåbning

    Kom og vær med, når vi åbner udstillingen Meet Me Here i Dansk Arkitektur Center under 3daysofdesign med drinks, åbningstaler, koncert med Søn og gratis adgang til hele DAC.

Det kan du opleve

  • Foto: DAC

    Guidet tur: Copenhagen Highline

    I anledning af designfestivalen 3daysofdesign, tilbyder vi en engelsksproget tur gennem Copenhagen Highline. Turen viser eksempler på transformation, gentænkning af byområde, klimatilpasning og konceptbyggeri.

  • Foto: Abdellah Ihadian

    BLOX EATS Talk: Hvad nu, hvis cirkulært design også handlede om at styrke menneskelige relationer?

    Kom til talk i BLOX EATS under 3daysofdesign, og vær med til en sanselig samtale om at designe med omtanke for både mennesker og planeten. Vi dykker ned i, hvordan materialer, taktilitet og rum kan styrke empati, engagement og meningsfulde møder – og hvorfor den menneskelige dimension er afgørende for en bæredygtig fremtid.

  • Foto: DAC

    Tag en pause i byrumsmøblerne på Bryghuspladsen

    I løbet af 3daysofdesign inviterer møbeldesignerne fra Out-sider besøgende på Bryghuspladsen til at opleve lanceringen af ​​sin nyeste produktfamilie, Circus. Med CIRCUS introducerer Out-sider en fleksibel, cirkulær møbelfamilie, der skaber plads til pauserum, mødesteder og oplevelseszoner i byens rum.

    Læs mere her

3daysofdesign

København danner rammen for mere end 400 udstillere under 3daysofdesign, og hvis du er lige så vild med bæredygtigt, dansk design som os, kan du her holde dig opdateret på de nyeste produkt- og møbellanceringer, spændende talks og festlige events.

Læs mere om 3daysofdesign

DAC Design Shop

  • Gå på opdagelse i vores shop

    I DAC Design Shop finder du de nyeste tendenser inden for design og arkitektur. Du kan også lære helt friske skud på den danske designhimmel at kende.

    Læs mere om DAC Design Shop

    Foto: Claus Troelsgaard